Fróðskaparrit - 01.01.2007, Blaðsíða 60

58
NATIONAL IDENTITET I DET FÆRØSKFAGLIGE RUM
I DETALMENE GYMNASIUM
udsagnet: “det ”almindelige” billede af den
(gamle) færing er en myte“ og modernitets-
diskursen gennem udsagnet: “se virkelig-
heden fra flere synsvinkler". Det er tydeligt,
at selvet rummer begge disse diskurser,
hvilket ligger i udsagnet: “Begge er lige
meget færinger, men meget forskellige".
Selvet medierer gennem dette udsagn en
pluralitet, som báde inkluderer modernitet
og traditionalisme, selv om det lægger en
vis ironisk distance til begge lejre ved at
udrábe Høgni Hoydal til nationalsymbol nr.
1 og Kim Simonsen til nationalkritiker og
“lommefílosof.” Selv om dette udsagn me-
dierer en rummelig nationalitet, sá kommer
der helt tydeligt en ironisk distance til syne,
som má siges at være udtryk for en hyper-
kompleks diskurs, som meget eksplicit
bliver udtrykt i hele det færøskfaglige felt
- báde det institutionaliserede og det kon-
tekstuelle. 1 det hyperkomplekse samfund
gár forskellen ifølge Lars Qvortrup mellem
dem, der kan hándtere, og dem, der ikke
kan hándtere kompleksitet. Gamle idealer
om stabilitet og urokkelighed, som i høj
grad præger en traditionalismediskurs, bli-
ver afløst af idealer om fleksibilitet og re-
fleksivitet.90 Udsagn 3.3.8 medierer klart
skismaet mellem tradition og hyperkom-
pleksitet og selvets forsøg pá at lægge sig
op ad idealet om fleksibilitet og reflek-
sivitet.
Stiller man “hvad er det bedste” og
“hvad er det værste ved at være færing”
over for hinanden, sá gár det bedste ud pá,
at Færøerne er et godt sted at bo, og at
færinger er utrolig omstillingsparate [3.4.2/
3.4.4], mens det værste gár pá Færøernes
manglende status som stat. Hvor godt det er
at bo i Færøeme medieres i údsagn 3.4.1
gennem adjektiverne “smukt“ (forstærket
med “sá“) og ”dejligt”. 1 udsagnet frem-
hæves klart, at Færøerne er báde smukt og
dejligt. Retorikken er kendetegnet af en for-
elsket persons udsagn om sin elskede. Lan-
det bliver sáledes personifíceret, og selvet
føler sig som en del af denne store “krop”
som landet fremstár som. Udsagnet “del af
et dejligt folkeslag“ understreger endvidere,
at dem, der bebor dette land, besidder ube-
tinget gode egenskaber, som selvet, som en
forelsket person er opslugt af. I udsagn
3.4.2 bliver den færøske natur ligeledes
fremdraget som noget enestáende, som bli-
ver understreget af adjektivet “utrolig“.
Færøeme og de egenskaber, som færinger
besidder, bliver klart vurderet udefra, og de
egenskaber som færinger besidder gør dem
i stand til at integrere sig i andre samfund.
Dette udsagn er ligeledes et udtryk for, at
selvet medierer en mobilitet, som er kende-
tegnende for den sociale kontekst, som det
er en del af. Det kan være udtryk for, at
gymnasieungdom i høj grad ser deres ud-
dannelsesforløb og (del af) deres fremtid i
udlandet. Udsagnet er ogsá et udtryk for, at
Færøerne stár som en tryghedsbase, som
selvet kan vende tilbage til, hvis det iklce
gár som det skal i det fremmede.
Udsagnene i 3.6 kan stilles op i tre grup-
per, som gár fra center mod periferi i indi-
videts univers:
• som genealogi, herunder territorialt
tilhørsforhold
• som traditioner/kultur
• som nationale/ideologiske semioser
Dcn første gruppe omfatter individets terri-
toriale tilhørsforhold og udtrykker den natur