Læknablaðið - 01.09.1956, Blaðsíða 15

læknablaðið
55
foddeformitet, en del tilfælde
af kontractur i tractus ilioti-
bialis og scolioser.
De 2 sidstnævnte skal oni-
tales lidt nærmere:
Ad 1: Kontractur.erne af
tensor tractus ved polio regnes
for at være den stprste defor-
merende factor i nederste del
af truncus og i underextremite-
terne. De muskler, der hefter
sig til tractus er glut. max.,
musculus tensor fasciae latae
og caput breve bicipitis. Kfter
Ewings underspgelse vil disse
muskler, hvis de bliver angre-
Det undér polio forársage den
forpgede spænding, som tract-
us kan vær,e i under det akute
og det tidlige reconvalescent-
stadium. Patienten lejrer sig
lielst med flexion, abduction og
udadrotation af hoften. Lpsnes
denne stramning ikke, vil den i
l0bet af mindre end et ár kun-
ne fpre til et karakteristisk
syndrom: med 1) flexion-ab-
duction og udadrotation i hofte,
2) genu valgum med flexions-
kontractur i knæet, 3) nedsat
længdevækst af femur, 4) ex-
tern rotation af tibia pá femur
og subluxation af knæet, 5)
secundær equino-varus af fod,
specielt nár benet kommer i
skinnebandage, 6) skrástilling
af bækkenet med deraf fplgen-
de scoliose, 7) for0get lumbal-
lordose. Alle disse deformiteter
kan forklares ved tractus ana-
tomiske forhold, idet det ligger
i .et plan antero-lateralt for
hofteleddet og postero-lateralt
for knæleddet.
Gang og holdning vil alle-
rede ved ringere grader af kon-
tractur være karakteristisk
præget.
Desværre er denne kon-
tractur ikke sjældent utilgæn-
gelig for konservativ behand-
ling og er det vist aldrig efter
(i máneders forl0b. Desuden vil
man ikke altid ved tidlig pá-
begyndt adæquat behandling
kunne hindre dens opstáen. I
alle disse tilfælde má man ope-
rere, g0r,e fasciotomi a. m.
Yount, eventuelt ogsá a. m.
Ober, og man má lielst g0re
del tidligt, da den 0vrige be-
handling og gangen er kom-
promitteret, og redressemen-
terne foruden al være nytte-
l0se ogsá er smertefulde.
Ad. 2: Scolioserne: Ársagen
til de paralytiske scolioser er
en række forskellige factorer,
som kan være overordentlig
svære at udrede, de vigtigste
.er: 1) asvmmetrisk parese af
de .muskler, der pávirker co-
lumnas form og bevægelser,
nemlig: ryg- og bugmuskler,
quadratus lumborum, inter-
costalmuskler, latissimus dorsi,
ilioiisoas, skulderág især tra-
pezius.
2) Kontraclurer i ligamenter
og muskler, der ligger ind til
columna, er antagelig ársag til
den tidlige bevægelseshæm-