Læknablaðið - 01.09.1956, Blaðsíða 18

58
LÆKNABLAÐIÐ
ning og beherskelse af trun-
cusmuskler vigtig ved mere
udbredte pareser. Madraskrav-
le- og balanceovelser tjener
dette formál.
Slingapparat efter Guthrie
Smith’s princip kan nævnes
med dets store mulighed for
variation af tívelsernes ud-
formning.
Badebehandling giver man i
tank, for exempel Hubbard-
tank eller i bassin, vandet ,er
32—34° celsius. Den kan pábe-
gyndes tidligl i sygdommen og
har træningsmæssigt og psy-
kisk stor værdi ved at mulig-
g0re bevægelser s,elv ved svære
pareser. 0velserne ber udfpres
báde som elektive, hvor man
má sikre sig, at patienten ikke
lader eventuelt stærkere mus-
kler vikari,ere, og som koordi-
nerede báde ved gang og sv0m-
ning.
F0r al træning má man s0rge
for en passende opvarmning af
musklerne, hvorved circula-
tionen béfordres og muskel-
funklionen lettes.
Endclig skal nævnes elektrisk
stimulation. Formálet med
denne er al vedligeholde mus-
kelbrugen og undgá for svær
alrofi i del liáb, at forhorns-
cellerne ikke er definitivt de-
struerede, men atter vil kunne
fungere. Samtidig synes den
elektriske pávirkning at kunne
stimulere muskelsansen hos en
del palicnter. ITovedindiknti-
onsomrádet for mvotensorbe-
bandling er 1—2 muskler, og
for de vigtigste musklers ved-
konnnende vil man bebandle
i indtil 2 ár, 0-muskler vil man
ikke behandle længere end i 6
máneder. Der vil yderligere
være indication for elektrisk
stimulation af en muskel .efter
senetransplantation, i reglen i
3—4 uger, samtidig ined den
0vrige behandling.
Hovedretningslinierne ved
muskeloptræning er tidlig og
energisk mobilisering, men sen
belastning sásnart der er tale
om insufficiente muskler.
Gang0velser kan f0rst pábe-
gyndes, nár de for gangen sær-
lig vigtige muskler bar vundet
tilstrækkelig kraft til, at man
t0r udsætte dem for belastning.
I tvivlstilfælde má man hellere
vente for længe end risikere,
al muskler overtrættes og der-
ved beskadiges. Navnlig glu-
tæus medius skal liave en
chance for at blive 3—i. Inden
man pábegynder gangen, træ-
nes den posturale sans i opret
stilling, f0rst siddebalancen, sá
stábalancen mellem barrer.
Ved svær og antagelig blivende
parese af benene, hvor patien-
terne sikkert skal have banda-
ger, vil man begynde tidligere,
eventuelt med provisoriske
stptteapparater til at afstive
knæ eller liindre dropfoot.
Vender vi os sá til sp0rgs-
málet: i livor h0j grad kan vi