Læknablaðið - 01.09.1956, Blaðsíða 22

62
LÆKNABLAÐIÐ
belastning af leddene. Hos
andre vil skinnerne seponeres
efter stabilis,erende operation.
Andre bandager er perma-
nente. Bandagerne kræver især
lios b0rn hyppigt eftersyn og
fornyelse.
Operative indgreb til bedring
af funktionen omfatter tidlige
senetransplantationer, hvor-
ved man fjerner ,en deforme-
rende faktor eller styrker en
svag muskel ved hjælp af en
stærk. Fasciotomier korrigerer
fejlstillinger. Ved arthrodeser
stabiliseres led, liyppigst fod-
led, rygoperationer er tidliger,e
nævnt. Endelig kan gdres oj)e-
rative indgreb for at hindre
0gning af længdeforskel i un-
derextremiteterne.
IV. Rehcibilitering til daglig-
livets færdigheder
kommer pá tale, nár det drejer
sig om ,en patient med sværere
pareser, især paraplegikere.
Hovedpunkterne i denne del
af behandlingen er foruden
lidligere nævnte de egentlige
0velser med krykker og i gang-
barre samt ambulatoriske fær-
digheder: rejse og sætte sig, gá
over d0rtrin, op og ned ad trap-
per, over kantsten, ind og ud
af bil og bus — det sidste vil
pá grund af de htíje trin ofte
vær.e en umulighed. Desuden
skal patienten kunne falde
uden at slá sig. Det kan læres
og sá helsl kunne rejse sig igen
uden lijælp af andre.
Hvor langt kan man ná i dis-
se færdigheder? Det afhænger
af kraften i overextremiteter-
ne. Med normalt gode arme og
skuldre — vigtigt er triceps
brachii og latissimus dorsi —
vil en patient med paralyse af
begge ben og eventuelt ogsá
med lammelse af nederste del
af truncus kunne lære al fær-
den indend0rs, ogsá pá trap-
p,er, foruden nogen gang uden-
d0rs, men det tager tid, ofle
1 Yz—21/2 ár og kræver daglig
flere timers arbejde af patien-
ten, en vældig indsats. Hvis der
er bevaret nogle af hoftemus-
klerne, for exempel hofteflex-
orerne kan det gá burtigere.
Alvorlige over,extremitets-
pareser udg0r desværre endnu
ul0ste problemer, der er jo kun
sjældent muligb,ed for sene-
transplantationer. Patienter
med dobbeltsidige svære ove-
rextremitetspar,eser er sá svært
ramte, at man má udvise den
st0rste opfindsomhed for at
udnytte selv ganske siná rester
af muskelfunktion, og fejlstil-
linger kan ogsá her have kala-
strofale fplger. Selv klm ringe
funktion af de lange flexorer
til 4.—5. finger kan udnyttes,
hvis man har magt ov,er trunc-
us. Nogle kan overvinde sig til
at bruge munden og tænderne
som griberedskab.
B0rn kan man i ret h0j grad