Læknablaðið

Ukioqatigiit

Læknablaðið - 01.12.1961, Qupperneq 22

Læknablaðið - 01.12.1961, Qupperneq 22
146 LÆKNABLAÐIÐ reagerer ens pá de samme stof- fer. Efter den anden verdenskrig har man taget antibiotika og hormoner i brug i form af fodertilskud ved opdræt af höns, svin og kvæg m. fl. Antibiotika bruges ogsá til konservering af köd og fisk. Til svine- og kyl- lingefoder kan der sættes anti- biotika (penicillin, tetracykliner eller bacitracin) i en konc. af 5—20 mg/kg uden at dette skal indebære nogen sundhedsfare, idet det ikke med de anvendte bestemmelsesmetoder er lykke- des at spore disse stoffer i dy- renes væv. Det samme er til- fældet med lconservering af hönsefugle med klortetracyklin eller oxytetracyklin livor fugle- kroppene opbevares i 2 timer i et kar med det págældende tetracyklin i konc. 10 mg/'l (Welch 1957). I efteráret 1956 inviterede den amerikanske Food and Drug Administration en lang rælcke autoriteter til diskussion angá- ende den sundhedsfare, som kunne være knyttet til fore- komst af antibiotika i konsum- mælk. Her enedes man om, at selv yderst ringe mængder penicillin i konsummælk var en sundhedsfare for visse in- divider („It Was agreed thal penieillin is a highly antigenic substance and, even in the very small concentrations found in milk, might well cause reactions in highly sensi- tive individuals“. Welch 1957). Penicillin i mælk. Den penicillinmængde, som eventuelt findes i mælk, stam- mer sá godt som altid fra peni- cillin indgivet i terapeutisk öje- med. I veterinær praksis er mas- titis hos kvæg antagelig den hyppigste indikation for brug af Iienicillin. Yverbetændelse hos köer (mastitis bovina) er en meget udbredt lidelse báde i Europa og Amerika. Den skyldes ofte streptokokker (streptococcus agalactiae), som i höj grad er fölsomme overfor penicillin. Den er dog til tider forársaget af stafylokokker eller af en blanding af flere mikroorganis- mer, f. eks. corynebacteria og coli aerogenes. Er der klinisk diagnosticeret yverbetændelse, vil det i reglen indicere beliand- ling med penicillin. Parenterall gives pro dosi 1—3 mill I.E. penicillinkalium eller natrium (0.6—1.8 g) eller penicillinpro- kain (1—3 g). Parenteral ind- giftbruges fortrinsvis i de svære tilfælde, mens de lettere tilfælde eller begyndende mastitis som regel behandles med penicillin- holdige intramammaria. De penicillinholdige intramamma- ria indeholder almindeligvis 100.000 I.E. penicillinkalium eller natrium (ca. 60 mg) eller tilsvarende mængde af tungtr
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112

x

Læknablaðið

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Læknablaðið
https://timarit.is/publication/986

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.