Læknablaðið - 01.12.1961, Qupperneq 22

146
LÆKNABLAÐIÐ
reagerer ens pá de samme stof-
fer.
Efter den anden verdenskrig
har man taget antibiotika og
hormoner i brug i form af
fodertilskud ved opdræt af höns,
svin og kvæg m. fl. Antibiotika
bruges ogsá til konservering af
köd og fisk. Til svine- og kyl-
lingefoder kan der sættes anti-
biotika (penicillin, tetracykliner
eller bacitracin) i en konc. af
5—20 mg/kg uden at dette skal
indebære nogen sundhedsfare,
idet det ikke med de anvendte
bestemmelsesmetoder er lykke-
des at spore disse stoffer i dy-
renes væv. Det samme er til-
fældet med lconservering af
hönsefugle med klortetracyklin
eller oxytetracyklin livor fugle-
kroppene opbevares i 2 timer
i et kar med det págældende
tetracyklin i konc. 10 mg/'l
(Welch 1957).
I efteráret 1956 inviterede den
amerikanske Food and Drug
Administration en lang rælcke
autoriteter til diskussion angá-
ende den sundhedsfare, som
kunne være knyttet til fore-
komst af antibiotika i konsum-
mælk. Her enedes man om, at
selv yderst ringe mængder
penicillin i konsummælk var
en sundhedsfare for visse in-
divider („It Was agreed thal
penieillin is a highly antigenic
substance and, even in the
very small concentrations
found in milk, might well
cause reactions in highly sensi-
tive individuals“. Welch 1957).
Penicillin i mælk.
Den penicillinmængde, som
eventuelt findes i mælk, stam-
mer sá godt som altid fra peni-
cillin indgivet i terapeutisk öje-
med. I veterinær praksis er mas-
titis hos kvæg antagelig den
hyppigste indikation for brug af
Iienicillin.
Yverbetændelse hos köer
(mastitis bovina) er en meget
udbredt lidelse báde i Europa
og Amerika. Den skyldes ofte
streptokokker (streptococcus
agalactiae), som i höj grad er
fölsomme overfor penicillin.
Den er dog til tider forársaget
af stafylokokker eller af en
blanding af flere mikroorganis-
mer, f. eks. corynebacteria og
coli aerogenes. Er der klinisk
diagnosticeret yverbetændelse,
vil det i reglen indicere beliand-
ling med penicillin. Parenterall
gives pro dosi 1—3 mill I.E.
penicillinkalium eller natrium
(0.6—1.8 g) eller penicillinpro-
kain (1—3 g). Parenteral ind-
giftbruges fortrinsvis i de svære
tilfælde, mens de lettere tilfælde
eller begyndende mastitis som
regel behandles med penicillin-
holdige intramammaria. De
penicillinholdige intramamma-
ria indeholder almindeligvis
100.000 I.E. penicillinkalium
eller natrium (ca. 60 mg) eller
tilsvarende mængde af tungtr