Læknablaðið - 01.12.1961, Qupperneq 26

150
LÆKNABLAÐIÐ
kloramfenikol, erytromycin,
novobiocin og neomycin) i en
fireárig periode fra 1953—1957
(Welch 1959). Undersögelsen,
som blev betroet kyndige folk,
dækkede samtlige stater og om-
fattede mere end 1600 læger og
godt 800 hospitaler, repræsen-
terende ca. % del af samtlige
sengepladser pá almene hospi-
taler i De Forenede Stater. Der
blev registreret knap 3000 til-
fælde, sem man opdelte i iklce-
svære (ialt 1925) og svære til-
fælde (ialt 1070). Ingen af disse
sygehistoricr var blevet pupli-
ceret tidligere.
Undersögelsens resultater kan
opsummeres sáledes:
1) Af de 1925 ikke-svære til-
fælde (liovedsagelig angineu-
rotisk ödem, urticaria og
andre hudlidelser) skyldtes
Ifílfí idiosynkrasi overfor
penicillin.
2) Af de 1070 svære tilfælde
var 809 klassificeret som
anafylaktiske reaktioner.
Heraf havde penicillinidio-
synkrasi skylden i 793 til-
fælde.*)
3) Af de 809 tilfælde af anafy-
laktiske reaktioner var der
dödelig udgang i 74 tilfælde
og ikke mindre encl 72 af
*) I 123 tilfælde i kombination
med streptomycin eller dihydro-
streptomycin.
**) I 9 af disse 72 tilfælde i kom-
bination med streptomycin eller di-
hydrostreptomycin.
disse dödsfald skyldtes
penicillin.**)
4) I undersögelsesperioden steg
antallet af de anafylaktiske
reaktioner fra ár til ár.
5) Undersögelsen viste, at der
var langt færre komplika-
tioner som fölge af oralt ind-
taget penicillin og at orai
indgift i intet lilfælde liavde
döden til fölge.
Det fremgár med al tvdelig-
hed af undersögelsens resulta-
ter, at godt 80% af de ikke-
svære idiosynkratiske tilfælde
skyldes penicillin og at penicil-
lin har skylden for næsten samt-
lige af de anafylaktiske reak-
tioner og dödsfald. Det er end-
videre klart, at de anafylaktiske
reaktioner medförer en ikke
ringe mortalitet, nemlig ca. 9%.
Da penicillin repræsenterede
ca. % del af De Forenede Staters
samlede produktion af antibio-
tika i árene 1956—1958, er det
uden tvivl rigtigt, nár det hæv-
des, al penicillin langt lettere
giver andledning til idiosynkra-
tiske reaktioner end de andre
gængse antibiotika. Forelöbig
ser det ud til, at brug af orale
penicillinpræparater (V-penicil-
lin) er forbundet med mindre
risiko end parenteral applika-
tion af de liævdvundne præpara-
ter (G-penicillin), men tiden vil
vise, om dette er rigtigt. Det
samme má sandsynligvis ogsá
gælde de nye halvsyntetiske
penicilliner, som afledes af