Landshagsskýrslur fyrir Ísland


Landshagsskýrslur fyrir Ísland - 01.01.1909, Qupperneq 83

Landshagsskýrslur fyrir Ísland - 01.01.1909, Qupperneq 83
Heilagfiskiaflinn á þilskipum fer vaxandi. Síldveiðin ej'kst sömuleiðis lijá Iandsmönnum, sem hafa lært reknetaveiðar hjá Norðmönnum. Síldveiði með rek- netum er ekki eins stopul og síldveiði í net við land. Porskalifur er liirt betur á þilskipum ár frá ári, á bátum mun líkt fara með hirðingu hennar og áður var. Hákarlaveiðar eru stundaðar enn af þilskipum, en þær ganga saman árlega vegna þess að verðið á lýsinu hefur lækkað. Skipin, sem gengu til hákarlaveiða, hafa eingöngu verið til þess notuð allflest og verða gjörð út til þess meðan þau eru sjófær, þegar þau hætta, koma naumast ný skip í stað þeirra. Aflinn var fyrir lið- ugum 20 árum 10000 tunnur af lifur, en er nú kominn ofan i 6000 lunnur, og jafn- vel minna. Porsklifur er nú betur hirt á þilskipum en áður var og þess vegna er hún komin úr 3600 tunnum upp í 8000 eða því nær. IV. Arður af hlunnindum. Selir og kópar sem veiðst hafa, hafa verið eftir skýrslunum undanfarin ár: Arin fnllorðnir selir kópar Ái in fullorðnir selir kópar 1897—00 meðalt.. ... 627 5412 1905 617 6229 1901—05 748 5980 1906 416 5856 1904 ... 928 5926 1907 486 6202 1907 er selaveiðin miklu Iægri en meðalá •, en kópaveiðin meiri en i meðalári. 2. Dúnn unarskýrslunum: Arin eða œðardúnn hefur verið talinn i skýrslum þessum og í versl- Framtalirin Útiluttur Verð útflutts dúnn pund dúnn pund dúns kr. 1897—00 meðaltal 6690 7171 75077 1901—05 6498 6064 63618 1904 ... ' 6215 5858 56514 1905 . . , 6508 4446 42561 1906 6295 5865 57858 1907 7051 7065 84685 Verðið á útflutta dúninum ber með sjer, að söluverð æðardúnsins befur hækkað, og dúnninn, sem út er fluttur 1907 hefur orðið meiri en vanalegt hefur verið eftir síð- ustu aldamót. Af þessum töluröðum má einnig sjá það, að þegar dúnverðið er lægst, er minst flutt úl af honum, og mest keypt af honum hjer innanlands. I síð- ustu ársskýrslu var sagt að dúntekjan sýndist vera að minka, en árið 1907 hefur dúntekjan orðið með langmesta móti eftir framtalinu, og útílutningurinn má heila hinn sarni, sem hann var fyrir aldamótin. Hann er 1000 pd. hærri, en meðal- lalið 1901—05. 3. Lax og silungur hefur verið eftir skýrslunum undanfarandi ár: Arin 1897—00 meðaltal .................................... 1901-05 .... .................................. 1904 ............................................. 1905 ............................................. 1906 ............................................. 1907 ............................................. Laxveiði bregst miklu fremur en silungsveiðin. I.axar veiddir 2,857 tals . 6,453 1,976 . 7,290 5,251 . 6,140 Af laxi Silungar veiddir 249,213 tals 294,695 — 247,218 — 275,172 — 365,055 — 216,427 — veiddist 1904 2000
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164

x

Landshagsskýrslur fyrir Ísland

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Landshagsskýrslur fyrir Ísland
https://timarit.is/publication/509

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.