Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1922, Page 22

20
holde sig her, når de andre anfalder dem nedenfra. Men I skal
ikke forfølge dem længer, men lade begge parter strides."
Det blev sagt Skafte Thorodsen, at hans søn Thorsten Holmund
deltog med sin svigerfader Gudmund den mægtige i striden. Men
straks, da Skafte fik dette at vide, gik han hen til Snorre godes
bod og vilde bede om hjælp til at få dem skilt fra hinanden. Men
han var ikke kommen helt hen til Snorres boddør, da kampen var
allerheftigst. Asgrim og hans mænd kom da nedenfra derhen. Da
sagde Thorhal til sin fader Asgrim; „Der er Skafte Thorodsen,
fader!" „Jeg ser det, min søn," svarede Asgrim og kastede sit spyd
mod Skafte, og det ramte ham på benet, der hvor læggen var
tykkest, og gik igennem begge hans fødder. Skafte faldt og kunde
ikke komme op igen, og de, som var hos, vidste da intet andet
råd end at slæbe ham hen ad jorden ind i en våbensmeds bod.
Asgrim og hans mænd trængte nu så fast på, at Floses måtte
vige, og hans mænd trak sig sønder på langsmed åen til Mødre-
voldingernes bod1). Der stod en mand ved navn Sølve ude ved en
bod, han kogte kød i en stor kedel og havde just taget det op af
kedelen, men vandet var i det stærkeste kog. Sølve fik at se, hvor
Østfjordingerne flygtede, og de var komne så omtrent lige over for
ham. Han råbte da: „Er alle de Østfjordinger, som her fly, så
feje, og der render selv Thorkel Geitesen med; det er stærkt løjet
om ham, når mange sige, at han er bare mod, for nu render ingen
stærkere end han." Halbjørn den stærke var i nærheden og sagde;
„Det skal du ikke komme til at sige, at vi alle er feje," hvorpå
han greb ham, svingede ham i vejret og satte ham på hovedet i
den sydende kedel. Sølve døde straks. Da blev der også gjort an-
fald på Halbjørn, og han måtte tage flugten. Flose skød et spyd
mod Brune Haflidesen og traf ham midt på livet, og det blev hans
bane. Han var i flok med Gudmund den mægtige. Thorsten Hlenne-
sen tog spydet ud af såret og skød det tilbage mod Flose, og det
traf ham på foden, så han fik et stort sår og faldt derved; men
han stod straks op igen. De trak sig nu helt hen til Vatnsfjordin-
gernes bod.
Ljot og Hal gik da østen fra over åen med hele deres flok, og
da de kom til Hraunet, blev der kastet et spyd fra Gudmund den
mægtiges flok, hvilket traf Ljot midtpå, så han straks faldt død ned;
men hvem der havde begået dette drab blev aldrig oplyst.
*) Den var altså på åens vestlige side.