Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1922, Qupperneq 30

28
fra sin berømmelige udenlandsrejse (hans moder var den
irske kongedatter Melkorka), bragte hans fader engang på
tale, at han skulde se sig om efter en hustru og nævnede
Torgerd, Egil Skallagrimssons datter, som passende parti.
Olaf gik ind på-sagen. Tror man nu, de straks red til Borg
for at fremsætte frieriet? Nej, de ventede til altinget. De
gik ud fra, at Egil vilde møde der, og så skete, men Tor-
gerd var der også. Og så fortælles videre om sagen; fader
og søn talte med Egil; han havde intet at indvende; men
da han forebragte sagen for datteren, var hun alt andet
end imødekommende; hun brød sig ikke om at blive gift
med „tradkvindesønnen" og vidste ikke, om ikke det med
»kongedatteren" var blot en skrøne. Da så Olaf fik dette
at vide, og da han ikke uden videre vilde opgive ævret,
gik han uden omsvøb til Egils bod, hvor han traf Torgerd.
„Han så, at der sad en kvinde på pallen i boden. Hun var
statelig og vel klædt. Han mente at vide, at det måtte være
Torgerd, Egils datter. Olaf gik til bænken og satte sig ved
siden af hende. Torgerd hilste ham og spurgte, hvem han
var. Olaf nævnede sit og sin faders navn — „du vil vist
synes, at trælkvindesønnen bliver dristig nok, når han vover
at sætte sig hos dig og tale med dig. Torgerd svarede: Du
tænker vist, at du har gjort større vovestykker end snakke
med kvinder. Siden taltes de ved og talte hele dagen" —
og det endte, som det skulde; Torgerd trolovede sig med
ham, og der blev et smukt kærlighedsforhold mellem de to.
Af lignende art er mødet mellem Gunnar og Hallgerd på
altinget. — At giftermål stiftedes her, har vist været ret
almindeligt. For Gunnlaugr og Helga var mødet på altinget
ikke til en sådan glæde. Overmåde smukt og betagende
fortæller sagaen om deres møde (da var hun allerede Hrafns
hustru) efter den stedfundne tvekamp. „En morgen, da
brødrene Hermund og Gunnlaugr gik til Oxarå for at vaske