Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1922, Síða 32

30
broder, Einar på Tværå, sig bl. a. på følgende måde: »Af
den grund har jeg ikke udtalt mig om denne sag, fordi
ingen før har opfordret mig dertil. Men skal jeg sige min
mening, så tror jeg, at det vil være bedst for mine lands-
mænd ikke at underkaste sig skatgaver til kong Olaf eller
alle de andre pålæg, som han belemrer folk i Norge med.
Den ufrihed vil vi ikke skaffe os alene, men både os og
vore sønner og al vor æt, som bebor dette land. Den tvang
vil aldrig forsvinde fra landet. Selvom nu denne konge
er en god mand, hvad jeg vil tro, han er, så vil det dog
være herefter som hidtil, når kongeskifter indtræder, at de
er ulige, nogle gode, andre slette"; derfor fraråder han på
det bestemteste at underkaste sig kongen, men har intet
imod, at man sender ham vennegaver, de som selv vil det;
hvad Grimsø angår, peger han på, at der kan man føde
en hel hær — »og kommer man derfra med langskibe,
tror jeg, de mindre bønder vil finde, at det bliver vel trangt
foran deres døre". Dette virkede så, at alle blev enige om
at nægte kongens anmodning. Denne Einars fasthed og kloge
ord er bleven berømte, og ofte har man i de senere tider
henvist til dem under den politiske kamp på Island som
havende gyldighed for alle tider.
Endelig kan tilføjes, at det i hele dette tidsrum aldrig
skete, at altinget ikke blev holdt, undtagen en eneste gang,
1238; der tilføjes, at dette »fandt man eksempelløst" (odætni),
men i det islandske udtryk ligger en betegnelse af noget
utilbørligt.
TIDEN 1271—1800
Hvad der ikke var lykkedes for kong Olaf d. hellige,
skulde lykkes for kong Hakon d. gamle (1217—63). Det
hører ikke hid at skildre, hvorledes det gik til, at Island
underkastede sig kong Hakon i årene 1262—64. Der var