Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1922, Síða 39

37
snart i retning af alvor. Ingensteds vidner minderne stærkere
eller med større glans end her.
Før end i den sidste del af 16. årh. kendes intet til, at
altingets forhandlinger er optegnede samlet år for år. De
enkelte domme er vel bleven nedskrevne hver for sig. Det
er først i den sidste del af det nævnte årh., at man bliver
en samlet optegnelse var, at der findes, hvad man har
kaldt „altingsbog". Men først fra 1631 blev der affattet
årlige altingsbøger, hvori altingets domme indførtes. Da
blev der også oprettet en ny stilling ved altinget, en lønnet
altingssekretær, landskrifari, der havde at bogføre altingets
handlinger og give sagernes parter udskrift af domme osv.
Hele rækken af landskrivere ned til 1800 er velkendt.
1696 begyndte man at trykke altingsbogen; dog skete det
ikke sjældent, at der ikke blev trykt nogen. Alt, hvad der
overhovedet findes af altingshandlinger og altingsbøger, ud-
gives nu af det islandske Sogufjelag (Historisk forening).
Stedet for lovretten inden det 16. årh. er ukendt; har
vel været på sletten. Men i det 16. årh. holdtes den (som
for bemærket) på holmen. 1579 flyttedes den derfra og
netop til det sted vest for elven på eller ved den østre
klippevæg, hvor nogle har antaget, at det gamle lovbjærg
har været. Her var den i hele den følgende tid, men 1691
opførtes her en bod af tørv og sten med siddepladser på
stene og med vadmelstag over; ved midten af det 18. årh.
opførtes en tømmerbygning. Denne bygning forfaldt, og
der var overhovedet ikke til at være deri på grund af læk
og utæthed (træk) — og de 2 sidste år af århundredet
holdtes altinget, hvilket navn nu var blevet rent parodisk,
i Reykjavik. Hvorledes tilstanden var 1732 ses af følgende
skrivelse fra altingsskriveren Guømundur SigurQsson (28/s)
til stiftamtmand H. Ochsen (retskrivningen er moderniseret):
»Deris velbårenhed har jeg underskrevne til kende at give,