Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1979, Blaðsíða 53

41
indenfor skriverens egen norm, og hvornår de muligvis skal forklares
som påvirkning fra forlæg. Idet der ses bort fra tilfælde hvor
leksikalske størrelser kun forekommer på bl. 1 eller kun på bl. 2-3 kan
følgende divergenser nævnes:
Ligatur af a og k '(?),• h og f, k og f og Jr og f forekommer kun på bl. 1,
ligatur af n og f kun på bl. 2-3.
Der er eksempler på alle de overprikkede bogstaver (C, r, p og t) på bl.
2-3, men de optræder forholdsvis hyppigere på bl. 1 (15 g. bl. 1: 7g. bl. 2-
3).
Eksempler på “cc” for normalt “ck” forekommer kun på bl. 1 (2 g.).
Præpositionen vm er eneste form på bl. 1 (6 g.), mens vm og of veksler
på bl. 2-3 (13g. : 5 g.).
Præpositionen til skrives til (15 g.) eller .t. (18 g.). På bl. 2-3
forekommer desuden forkortelsesmåden t med overskr. i (3 g.).
Forkortelsesmåden .x. anvendes, bortset fra .t. = til, ved forskellige
ord på bl. 1 og bl. 2-3: .e. = ef>a bl. 1, .s. = sveRir bl. 1, .s. = sva bl. 2-3,
.f. = fonr bl. 2-3, se eksemplerne ovenfor.
I udlyd efter vokal skrives “nn”:
bl. 1: n 13 g. n 9 g. n 1 g. i alt 23 eks.
bl. 2-3: n 12 g. n 9 g. n 14 g. i alt 35 eks.
Der er ikke andre eksempler på n på bl. 1. På bl. 2-3 skrives 6 g. n for “n”
i udlyd efter vokal (af i alt 20 eks.), 1 g. n for intervokalisk “n”, 1 g. n for
intervokalisk “nn” og 1 g. n for n foran f. På bl. 2-3, men ikke på bl. 1,
kan der således konstateres en vis tendens til at skrive n for både “nn” og
“n” i udlyd. Denne tendens forekommer ifølge Ole Widding32
almindeligvis ikke i islandske håndskrifter, men kan ofte iagttages i
norske håndskrifter.
Anvendelsen af de øvrige kapitæler følger derimod samme mønster på
alle tre blade; der er ingen eksempler på at s anvendes for “s” i (absolut)
udlyd og kun et eksempel på at r (r) står for “r” i udlyd (heRR acc. Ir5).33
32 ”Et fragment af Stephanus saga”, Acta Philologica Scandinavica 21, Kbh. 1952, s. 162.
33 Om brugen af N,R og s i norske håndskrifter se George T. Flom: "The use of small
capitals in medial and final position in the earliest Old Norwegian manuscripts", Festskrijt
tillagnad Hugo Pipping, Helsingfors 1924, s. 100-113. Jfr. også Ole Widding:
"Håndskriftanalyser”, Opuscula 11,1, op.cit., s. 73.