Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1979, Blaðsíða 82

70
E, end man får indtryk af gennem eksempelsamlingerne s. 19-20. Det er
klart, at de tidligere omtalte, på ydre kriterier beroende argumenter for
at antage et særlig nært slægtskab mellem E og J stadig gælder; netop
den omstændighed, at E’s og J’s skrivere antagelig har tilhørt samme
skrivermiljø, kan imidlertid forklare de palæografiske og ortografiske
fællestræk i de to håndskrifter, og disse lighedspunkter kan naturligvis
ikke bruges som argument for at E og J går tilbage til et fælles
moderhåndskrift, hvis eksistens det ikke synes muligt at påvise ad
tekstkritisk
Andre
V
B
vej. Revideret stemma;
kilder X
1
M
M1
81a
Hvis Knut Helles teori angående B’s tilblivelsestid er rigtig må ikke
alene M, men også M1 have foreligget før ca. 1220 (OB s. 106 ff.).
En væsentlig følge af denne opfattelse af håqdskriftforholdene bliver, at
det afgørende led i Knut Helles ræsonnement vedrørende den
oprindelige A-teksts udformning mister sin beviskraft, jfr. ovenfor s. 64.
Accepteres forklaringsforsøget ikke, må man nødvendigvis hævde, at
de næsten identiske sekundære læsemåder i B og 81a, jfr. s. 67 er opstået
uafhængigt af hinanden.
Det er næsten utænkeligt, at en ændringsproces som den ovenfor
foreslåede har fundet sted to gange på samme sted i teksten, og man må
snarest overveje, om læsemåden i B kunne være udtryk for mere eller
mindre bevidst ændring. Der synes som fremhævet af Knut Helle ikke at
være nogen hensigt forbundet med denne ændring af et meningsfuldt led i
sammenhængen til en tilsyneladende ganske irrelevant oplysning, og det
er derfor ikke sandsynligt, at læsemåden er indkommet ved redigeringen
af B, der i almindelighed netop har været præget af den modsatte
tendens. Derimod er en ændring af denne art vel ikke ganske utænkelig
hos PCI, selv om han i almindelighed anses for at være en nogenlunde