Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1979, Blaðsíða 98

86
de at det er hedningerne, og sender besked herom tilbage til Karl. Karl rykker med
hovedhæren frem til fortroppen. Han ser også Girarts folk og tror også at det er
hedningerne. Thi, forklares det (formodentlig af oversætteren eller en afskriver),
Karl vidste “æigi at girarør. var kominn”. I det bevarede fragment sender kongen
Oddgeir, Nemes, den flamske jarl (grev Flavent) og Bæring frem, og Girarø sender
Boz, Klares, Ernarø og Reiner imod dem. 1 det følgende kæmper disse to og to.
Grev Flavent bliver gjort ukampdygtig, og Bues dør. De andre støder hinanden af
hesten og kæmper videre til fods, indtil de hører hinandens feltråb, får at vide hvem
deres modstandere er, og falder i hinandens arme. Karl og Girart mødes, og de taler
sammen i fortsættelsen, der udgøres af 286.33-288.7, som oversætter R 243 bis—248
= W 230-235 (indtil vers 4270).
Herefter mangler oversættelsen af sidste del af R 248 = W 235, måske R 249 (som
mangler i W), og indtil begyndelsen af R 252 = W 238; dette har udgjort slutningen
af lakunen 286.16. Heri prædiker paven og lover paradiset til de kristne der dør i
kampen. Karl sender sin hær af sted. I den første afdeling er der 7.000 mand under
ledelse af bl.a. Salemon. “En l’autre furent sis mile barun; Iceus condut le riche duc
Milun,...”,jfr.fragment2 (Ungers. 558):“.. . [hoføijngiamilvnhinnrikihoføingi
ok gundelbof frisa konvngr. far matti sia merki meø ymsym litvm"; her begynder
hs. a igen efter lakunen med beskrivelsen af de følgende afdelinger til og med den
femte, indtil 286.32.
På grund af bladombytningen står fortsættelsen 288.7, uden at der mangler
noget derimellem. Teksten går nu uafbrudt, med en beskrivelse af kampen og dens
afbrydelse ved aftenens komme, indtil 290.32. Af sætningen 290.31 -33 hører kun
begyndelsen til her, nemlig “Herra Girarø inn hrausti riddari”, der udgør
oversættelsen af R 267 sammen med 292.17-21: “En er kvelda tok, reiø hann meø
liøi sinu i dal nokkurn sér til hvildar, en aørir kristnir menn såtu å miøjum vigvelli".
Begyndelsen af denne laisse lyder sådan i Lansdowne-håndskriftet og BN 1598
(anderledes i W 254): “Girard d’Eufrate, le bon duc natural, 11 se fist traire le
pendant d’un costal. Cresti'ens funt en mi le champ estal.” Oversættelsen har
formentlig haft omtrent denne ordlyd: “Herra Girarø inn hrausti riddari reiø meø
liøi sinu.. ”, og sætningen “En er kvelda tok” og “hann” er sat ind af en udglattende
afskriver. I afskriften er det Karl der red, men oprindeligt er det altså Girart.
292.17-293.32 fortæller om natten og om kampens genoptagelse næste morgen.
293.30-32 udgør oversættelsen af R 272 (på -i'e, mangler i W mellem 258 og 259)
sammen med 290.32-33: “Ok fvi næst reiø fram or sinni fylking Balam sendimaør
ok lagøi einn vaskan mann i gegnum buklarann og sleit brynjuna / haføi ofan felt
einn riddara af hesti sinum ok bloøgaøi spjot sitt i hjartabloøi hans, ok féll så dauør
til jarøar.” Det er altså Balam der er drabsmanden i den sidste sætning, ikke Girarø
som i håndskrifterne (jfr. ovenfor). En afskriver har ændret teksten efter
bladombytningen.
Andendagens slag fortsætter med stort mandefald 290.32-292.16. Karl har
mistet to konger og mange hertuger og jarler, “ok fyrr enn hann skildist (feir
skildust) at aptni, få furfti hann allra. En er kvelda tok, ...” (292.16-17);
fortsættelsen gengiver R 267, jfr. ovenfor. Det citerede mangler i de oldfranske
håndskrifter jeg har brugt, og er sikkert indsat af en afskriver.