Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.11.1983, Blaðsíða 19

XVII
men vælger at vende tilbage til Norge for at udbrede den
kristne tro. Ev vágner, drager hjem og efter 10 árs forlob
bliver han under sin morgenbon hentet af den helligánd og
ses ikke siden i denne verden.
Hvad der især har tiltrukket sig opmærksomhed i
Esv er sagaens omtale af Ódáins akr, et begreb, hvis
indhold og placering blandt nordiske hedenske fore-
stillinger har været genstand for megen diskussion.
I Esv identificeres Ódáins akr uden videre med det
kristne paradis, ogsá betegnet “jorð lifandi manna”,1
se især A 7-9, 129-31, B 113-16, C 128-32, og den
eneste viden om Ódáins akr, som sagaens norske
hedning afslorer, er, at stedet skal soges mod syd.
Foruden i Esv forekommer begrebet Ódáins akr i
Hervarar saga ok Heiðreks konungs2 i forbindelse
med den mytiske kong Guðmundr á Glasisvollum,
hvis rige placeres “norðr í Finnmork” eller “nordur
vmm Gandvik” (udg. p. 1 og 89). Pá grund af den
hoje alder, som han og hans mænd opnáede, “trúa
heiðnir menn, at í hans ríki sé Ódáinsakr; en hverr er
þar komr hverfr af sótt ok elli ok má eigi deyja” (udg.
p. 1, cf. p. 89). Stednavnet Undensakre, som fore-
kommer hos Saxo i Hamletsagnet i 4. bog, skal
sandsynligvis sættes i forbindelse med Esv’s og Her-
1 Udtrykket “jcjrð lifandi manna” bruges ogsá i andre kilder som
et synonym for paradis og har tilsyneladende aldrig anden betyd-
ning, cf. Fritzner 2, p. 511 (lifa 2). Supplerende eksempler findes i
AMKO’s samlinger. Udtrykket synes at kunne anvendes báde om
det jordiske og himmelske paradis.
2 I H- og U- redaktioneme af sagaen, hvis fælles moderhánd-
skrift ikke kan være yngre end fra ca. 1300. Om det págældende
afsnit er oprindeligt i sagaen er usikkert, se Jón Helgason, Heiðreks
saga, STUAGNL 48, Kobenhavn 1924, p. LXI-LXIV, LXXXIVf.
Cf. ogsá A. LeRoy Andrews, “Studies in the Fomaldars^gur
Norðrlanda II. The Hervarar Saga”, Modern Philology 25, Chicago
1927-28, p. 149-61, 153 f.
2 Eiríks saga víðf^rla