Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.11.1983, Page 27

XXV
kapellet svæver i luften. Det er værd at bemærke, at
kapellet er placeret i omgivelser, der minder om de
tilsvarende i Esv: . . sa brodirinn einn grænan stad
miok fagran ok biartan. I þui heradi var skærr himinn
ok ecki sky. Brodirinn sa eina kapellu hangandi i
loptinu ...” (Mariu Saga, p. 1163,23-25), cf. eks-
emplerne ovf. p. XXII.
Det er næppe muligt at forklare de forskellige
motiver fra visionslitteraturen i Esv ud fra benyttel-
sen af én enkelt kilde, sáledes som Peter Dinzel-
bacher prover at gore det. Man má snarere tænke sig,
at denne litteratur - pá latin og/eller i oversættelse -
har været en velkendt genre for forfatteren, og at han
derfra har hentet en række gængse motiver og brok-
ker af stereotype formuleringer, som han har kombi-
neret efter eget forgodtbefindende.
At forfatteren til Esv har været en lærd mand, som
har hentet en mængde af sit stof fra den i samtiden
kurante litteratur, er tidligere især blevet pápeget af
Margaret Schlauch i Romance in Iceland (London
1934), p. 49 ff. Margaret Schlauch har utvivlsomt ret
i, at to populære værker, som begge tillægges Hono-
rius Augustodunensis (12. árh.), nemlig Elucidarius
og De imagine mundi, har leveret stof til de didak-
tiske afsnit i Esv (teologi, geografi og kosmografi),
men hendes formodning om, at stoffet fra De imagine
mundi er kommet ind i Esv via den tyske folkebog
Lucidarius, evt. i gammeldansk oversættelse, er
næppe rigtig - sável Elucidarius som De imagine
mundi synes at være benyttet direkte, se nærmere
ndf. afsnit 2. Som kilder for sagaens beskrivelse af
orienten, specielt Indien, og det paradislignende mál
for Ev’s rejse nævner Margaret Schlauch foruden
Vulgata bl.a. værker af Solinus og Vincent de Beau-
vais, Presbyter Johannes’ brev og rejsebeskrivelsen