Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.11.1983, Page 36
XXXIV
begge tekster, som til gengæld tilfojer: “(ok) þrenning i
einingu”.
I cit. 8 mangler begge tekster ledet “facie ad
faciem” og begge omskriver passiven “contemplatur”
til aktiv med hjælpeverbet “mega” (+ “sjá/líta”) og
indforer objektet “guð” ved siden af eller i stedet for
den latinske teksts subjekt “Trinitas sancta”. Báde Jón
Helgason (op.cit. p. XXV) og Astrid Salvesen (Studies
in the Vocabulary . . ., p. 64) har gjort opmærksom pá,
at vnEl afviger betydeligt fra den latinske standard-
tekst ved oversættelsen af “in quo - contemplatur”,
idet begge dog har overset, at vnEl indeholder en
oversættelse af den latinske teksts “Trinitas sancta”,
omend i ændret sammenhæng. Et forslag til forkla-
ring pá afvigelseme i vnEl findes hos Astrid Salve-
sen, som mener, at de kunne skyldes pávirkning fra
Pseudo-Beda, De sex dierum creatione:38 “Tertium
vero cœlum .. ., ut ea quæ in illo cœlo sunt ipsam
Dei substantiam Verbum, per quod facta sunt omnia,
in charitate Spiritus sancti ineffabiliter videre valeant”
(sp. 211 A, mine kursiveringer) kombineret med en
passus: “cœlestes populos angelorum .. . Vident enim
semper eum (o: Deum)” lidt senere hos Pseudo-Beda
(sp. 211 C). Det vil ses, at den formodede pávirkning
fra Pseudo-Beda viile kunne forklare de ovf. omtalte
fælles afvigelser fra latEl i vnEl og Esv samt muligvis
oprindelsen til Esv’s “sealfan gud [ok hans (i sinv
BC) uellde”, som kunne tænkes at udgá fra “ipsam
Dei substantiam”.39 Det má dog indrommes, at lig-
hederne mellem pá den ene side vnEl og Esv og pá
38 Udg. i J.-P. Migne, Patrologiœ cursus completus, Series latina
prior, 93, Paris 1862, sp. 207-34.
39 Cf. dog ogsá en passus i latEl III 2.: “(... paradisus ...) est in
intellectuali caelo, ubi ipsa divinitas qualis est ab eis facie ad
faciem contuetur.” Stedet er ikke overleveret i vn. oversættelse.