Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.11.1983, Side 46
XLIV
indtil “heluite” (A 65, B 55, C 67), hvorefter A (65-75) har en
fra E1 stærkt afvigende tekst, mens BC med visse omarbej-
delser og udeladelser citerer videre indtil “allðr” (B 62),
“verallda” (C 74). Tilsyneladende er der sket det, at *A’s
skriver ved haplografi (“helvíti - helvíti”, cf. ndf.) har over-
sprunget det afsnit i forlægget, som svarede til B 55-64 (“enn -
kvol”), C 67-76 (“til - helvite”), og derfor efter “heluite”
fortsætter med som A 65-67 (“j - manna”) at afskrive hvad der
i forlægget har været parallel til B 64-65, C 77-78 (“þar -
menn”). Skriveren synes herefter at være blevet opmærksom
pá, at han har sprunget noget over, men i stedet for at fuldfore
det afbrudte El-citat har han indfojet noget andet teologisk
lærdomsstof (A 67-75 “firir - monnum”),52 dog sáledes at der i
ordvalget er en vis affinitet til BC’s El-tekst: “til himna Rikis”
71, “Riddarum ok hirdsueitum” 72 (kun i A3), “einglarnnir” 74,
“en gud mun þa tðlu fylla med hreinlifis (biðrtumm einglumm
og A4-gr.) monnum” 74-75.
Fra A 75 (“Æirekr”) stemmer A igen nogenlunde overens
med B og C med hensyn til indholdet og fra A 76 (“konungr”)
ogsá med hensyn til formuleringen (B 62 ff., C 74 ff.) og A’s
tekst fár sáledes to paralleller til B 64-65, C 77-78, nemlig dels
A 65-67, dels A 78-79 (“j - menn”). Antagelsen af en
haplografi som udgangspunkt for A’s læsemáde stettes af, at der
umiddelbart foran “j” i 1. 78 stár “heluite”. Hvad enten der er
tale om haplografi eller om, at A-skriveren under omarbejdelse
af teksten er kommet til at afskrive den samme passus to
gange, giver denne dobbeltgengivelse af hvad der má have
været en og samme læsemáde i forlægget et vist fingerpeg om
graden af A-skriverens nojagtighed. At damme efter de to
gengivelser af det led, der svarer til “dioflar (...) ok illir menn”
B 64 f., C 77 f., nemlig “andir ranglatra manna” A 67 og
“vondir menn” A 79 (cf. var.app.: “v vinir ok vondir menn”
52 Der er næppe grund til at forudsætte nogen specifik skriftlig
kilde for denne A-interpolation. Paralleller findes bl.a.: (A 68-69)
Heilagra Manna Sagur 2, udg. af C. R. Unger, Kristiania 1877, p.
11,1-2, 15,7 (Niðrstigningar saga (Nikodemus-evangeliet)). (A 69-
71) Islándska handskriften N° 645 4° i den Amamagnœanska samlin-
gen, udg. af Ludvig Larsson, Lund 1885, p. 111,14-17 (Matheus
saga postola, “En hann reis vp a þridia dege. af da'þa. oc var meþ
<js ,xl. daga ... En siþan sté hann til himna . ..”); se ogsá
henvisninger i n. 132, ndf. p. CXXIX. (A 72-74) Homiliu-Bók, udg. af
Theodor Wisén, Lund 1872, p. 72,1-2.