Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.11.1983, Qupperneq 51

XLIX
C-teksten.
Fra den del af teksten, der er baseret pá E1 og Dim,
kan nævnes folgende eksempler pá fælles novationer i
C2 og C3 overfor AB:
C 69, E1 cit. 7; C2,3’s “manna” er sekundært i forhold til B’s
“ridara” (=E1), cf. A 72: “Riddarum” A3, som dog er en
tvivlsom repræsentant for A, cf. ovf. p. XLIV; cf. ogsá Appendiks
2, p. 126.
C 119-20, Dim cit. 1: Læsemáden “gud sialfur almattigur” C2,
“gud sjalfur” C3 er sekundær i forhold til AB’s “gudligr
almattr” (=Dim).
Fra den resterende del af teksten kan der anfores
en lang række eksempler pá fælles læsemáder i C2>3,
som ikke findes i AB, enten sáledes at forholdet er C2,3:
AB eller C2,3: A : B. Eksempler findes bl.a. linjerne: 6
(:AB), 12-13 (:A:B), 36 (: AB), 38 (: AB), 63-64
(: AB), 76 (: AB), 82 (: AB), 98 bis (: AB), 111
(: AB), 118 (: AB), 126 (: AB), 127 (:AB), 149 (: AB),
187 (: AB), 188 (: AB), 260-61 (: AB), 275 (: AB), 279
(: AB), 283 (: AB), 292 (:AB), 297 (: AB). For yder-
ligere eksempler af typen C2,3 : A: B se samlingen
anfort ovf. p. XLVI.
C2>3’s særlæsemáder synes uden páfaldende karak-
teristisk præg. Det skal dog nævnes, at et fællestræk
for C-teksterne er, at inquit undertiden indskydes i
en replik eller efterstilles, og at det i inquit ind-
gáende verbum i en række tilfælde er kveða,55 C2,3
55 Angáende kveða som anforende verbum se Peter Hallberg,
“Norröna riddarsagor. Nágra sprákdrag,” Arkiv för nordisk filologi
86, Lund 1971, p. 114-38, p. 128 ff. Ifolge Peter Hallberg skulle
hyppig anvendelse af kveða i denne funktion i en tekst være tegn
pá hej alder og/eller - muligvis - norsk proveniens. Der synes altsá
snarest at være tale om, at et gammelt (oprindeligt?) træk er
bevaret i C-teksterne, og da eksemplerne forekommer i en begræn-
set del af teksten kunne man evt. forestille sig, at indflydelse fra en
skriftlig kilde gjorde sig gældende.
4 Eiríks saga víðftjrla