Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.11.1983, Page 53

LI
C’s version af denne passus virker umiddelbart mistænkelig;
en rimelig forklaring pá læsemádens opstáen ud fra AB’s
tilsyneladende mere oprindelige tekst kunne være, at en (for-
kortet) skrivemáde af “kunningjum” er blevet fejllæst som
“konunginum” (>“Grickia kongi”) og at “frændum” er ind-
kommet som et rettelsesforsog.57 En udvikling fra C’s læse-
máde til AB’s kan man derimod vanskeligt forestille sig.
Cf. ogsá eksemplerne ovf. p. XLVIII.
Pá baggrund af de ovf. anforte eksempler pá fælles
novationer i C2 og C3, má det anses for velbegrundet
at antage, at C2 og C3 gár tilbage til *Esv gennem et
fælles tabt mellemled *C.
C’s tekst indeholder færre (konstaterbare) nova-
tioner end B’s, og storstedelen af C’s sekundære
læsemáder kan karakteriseres som egentlige af-
skriverfejl (f.eks. overspringelser) eller smávariatio-
ner. Enkelte steder har skriveren af *C foretaget
mindre, indholdsmæssigt ubetydelige tilfojelser, se
f.eks. C linjeme 6, 36, 37, 82. Folgende to C-
novationer horer absolut til undtagelseme:
C 75-76 “jord Satans” C2>3: A 77 “iórd daudans” og B 63
“da/da iord”.
C 186-87 “til ar Paradisar þeirrar er heilog ritning kallar
Phison”: A 190-91 (i a.smh.) “... at æ su munde falla ór
Paradiso ok heita Phison”, B 167 “at a þeiri er fellr or Paradis
ok Phison heitir.”
57 Rettelser foretaget ved at skriveren til en fejl eller unojagtig
skrivemáde tilfojer det rigtige med det forbindende “eða” (eller
oftere “ok”) er bl.a. omtalt af Ludvig Holm-Olsen, Hándskriftene av
Konungs skuggsjá, BA 13, Kobenhavn 1952, p. 127; Kr. Kálund,
Laxdœla saga, STUAGNL 19, Kobenhavn 1889-91, p. XXXVII;
Agnete Loth, Gísla saga Súrssonar, Nordisk filologi, A tekster, 11,
Kabenhavn 1956, p. X.