Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.11.1983, Síða 55

LIII
man forestille sig, at BC havde en fælles sekundær udvidelse af
det allittererende udtryk,60 eller der kunne evt. i BC være tale
om “rettelse med ok/eða”, cf. ovf. n. 57.
Fælles for B (212) og C (233, var.app.) er den noget ejendom-
melige læsemáde “Ok (eN B2C3) er þeir kvomv til þess (þessa B2)
stadar” B1'2C3, som mangler i A (og i C2, hvor den má være
udeladt). Læsemáden kunne være en afskrivers forsog pá at
skabe en overgang til det folgende “(þa) vndrvtvzst þeir miog
.. .” B'^C2'3, lign. A (229-30), som kan have været opfattet
som fejlplaceret, idet et mere logisk sted for denne passus ville
være for omtalen af stigen,61 cf. C2’s korruption 231-32.
A 267 adr [þu komt (þid komud A4-gr.) hingat A3A4-gr.
B 253-54 adr þer komvt hegat B1, adr þu kemr þangad B2.
C 272 aadr þv kiæmer (kjemur C3) hYnngad C2'3.
B2 og C3 er her fælles om en i sammenhængen meningslos
præsensform, som imidlertid er let at forklare ud fra fejllæsning
af en præt.konj.-form kæmir, f.eks. skrevet kem/. Selv om to
skrivere nok kunne foretage en sádan fejllæsning uafhængigt af
hinanden, er det dog nærliggende at forestille sig, at den
stammede fra det postulerede for *B og *C fælles mellemled z,
dvs. vi má antage, at fejlen har overlevet i *B, B2, *C og C3,
mens B'’s og C2’s skrivere har rettet.
A 286-89 þo at nu se goda blot a nordrlondum þa mun þo koma
su tid at þat folk mun leysazst fra villu ok man gud kalla þat
til sinnar truar A3, lign. A4-gr.
B 273-76 þott skvrgoda blott se a þinv lanði ok eigi se enn sv
tið komin er þeir menn snvazst til rettrar [trv þa mvn þo sv
tið koma er gvð mvn þa leysa fra síní villv ok kalla þa til
sÍNar miskvNar (truar ok munu leysazt fra villu síní B2)
B1'2.
60 Mens forbindelseme “(gnótt) gullz ok gersima” og “() gullz ok
gimsteina” er almindelige, synes det treledede udtryk at være
sjældent. I AMKO’s samlinger er kun fundet en parallel fra
Barlaams ok Josaphats saga, udg. af Magnus Rindal, Oslo 1981, p.
168,14 (“gull oc gessímar. oc goða gimsteina”). For samlinger af
allittererende udtryk se Jonna Louis-Jensen, Kongesagastudier, BA
32, Kobenhavn 1977, p. 136 ff. med henvisninger (p. 145).
61 Dette tekststed kunne tyde pá, at der har været et mellemled
mellem original og arketype, cf. ndf. n. 62.