Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.11.1983, Side 61

LIX
Det er vanskeligt uden mere indgáende undersogelser
at afg0re, hvor mange skrifttyper man skal regne
med, og hvilke af disse der evt. kan tænkes at være
varianter hos samme skriver. Esv-delen af 840 er
skrevet med en hánd (skrifttype), som forekommer
mange steder i hándskriftet, sáledes bl. 14r-39v, 72r-
106r, 107r-112v, 137r-156r, 183r-200v, 249r-293r og
muligvis flere steder.
Ifolge en af Sture Hast refereret undersogelse
foretaget af Björn K. Þórólfsson synes ingen af de
hænder, der forekommer i 840 og andre for Bjarni
Pétursson skrevne hándskrifter, at være identiske
med Bjami Péturssons egen hánd.3
Hándskriftet er nu meget medtaget af slid og har
flere lakuner. I Esv er der, som angivet ved indsæt-
telse af et blankt blad, en lakune mellem bl. 250 og
252. Den manglende tekst svarer til A3 114 (sidste
ord “segir”) - 183 (forste ord “tok”), som má have
kunnet stá pá ét blad i hándskriftet. De forste blade
efter lakunen er beskadigede, sáledes at mindre dele
af teksten mangler eller er ulæselige.
Teksten er som ndf. p. CXIH, CXVII ff. pávist skrevet
efter flere forlæg, hvoraf det ene synes at tilhore et af de
ældste trin af sagaens overlevering, og ogsá en anden af
hándskriftets tekster, nemlig Gvímars saga, har en for
et hándskrift fra det 18. árh. bemærkelsesværdig
tekstkritisk status, se Marianne E. Kalinke, “Gvímars
saga”, Opuscula 7, BA 34 (Kebenhavn 1979), p. 106-
39. Da hándskriftet desuden angiveligt indeholder en
afskrift af et hándskrift, der er skrevet i Kobenhavn4,
3 En nærmere redegorelse for skriverproblememe kan forventes i
en planlagt udgave af Víga-Glúms saga ved John McKinnell.
4 Lbs. 442, 4to, et af Jón Ólafsson fra Grunnavík’s egenhændige
eksemplarer af hans Heiðarvíga saga-rekonstruktion, cf. bl. 70v i
hándskriftet og Sture Hast, op.cit. p. 145 + n. 4.