Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.11.1983, Síða 62

LX
er det nærliggende at forestille sig, at andre af
hándskriftets forlæg kunne have en lignende prove-
niens, og Marianne Kalinke afviser ikke den mulig-
hed, at Gvímars saga i 840 kan nedstamme fra et tabt
arnamagnæansk hándskrift, op.cit. p. 120.
Gl. kgl. sml. 1005, fol. (A3).
Det store samlingshándskrift Flatobogen, Gl. kgl.
sml. 1005, fol., nu pá Stofnun Arna Magnússonar á
Islandi5, menes for hovedpartens vedkommende at
være skrevet i 1387 og muligvis de nærmest fore-
gáende ár. Nár der ses bort fra 23 blade, der er
indfojet i hándskriftet i det 15. árh.,6 har det været
afsluttet i 1395.
Den ene af hándskriftets to skrivere, præsten Magn-
ús Þórhallsson, har i en notits i hándskriftet gjort
rede for, hvilke dele der er skrevet af ham selv, og
hvilke af hándskriftets anden skriver, præsten Jón
Þórðarson. Hándskriftet er skrevet for storbonden
Jón Hákonarson pá Víðidalstunga (f. 1350, dod for
1416) og blev i 1647 givet til biskop Brynjólfur
Sveinsson af bonden Jón Finnsson pá Flatey, hvis
slægt allerede má have været i besiddelse af hánd-
5 Ora Flatobogen og dens historie findes en omfangsrig litteratur.
Der kan bl.a. henvises til K&lKatKB p. 10-16; Guðbrandur Vigfús-
sons indledning i Flateyjarbok 3, Kristiania 1868, p. I-XXIII;
Sigurður Nordals indledning i Flateyjarbók 1, Akranes 1944, p. V-
XVIII; Finnur Jónsson, “Flateyjarbók”, Aarhnger for nordisk Old-
kyndighed og Historie, Kobenhavn 1927, p. 139-90, og indledningen
i forste bind af faksimileudgaven i Corpus Codicum Islandicorum
Medii Aevi 1-2, Kobenhavn 1930; Oscar Albert Johnsen og Jón
Helgason, Den store saga om Olav den hellige 2, Oslo 1941, p.
1026-30; Stefán Karlsson, “Um Vatnshyrnu”, Opuscula 4, BA 30,
Kobenhavn 1970, p. 279-303.
6 Se herom Jonna Louis-Jensen, “Den yngre del af Flateyjar-
bók”, Afmcelisrit Jóns Helgasonar 30. júni 1969, Reykjavík 1969, p.
235-50.