Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.11.1983, Síða 65

Lxm
subst. 184 o.a., saatt 291; enkelte gange skrives á,
f.eks. lá 192, sátt 265.
For ‘vá’ skrives va/ua eller oftere vo/uo, f.eks.
varit 16, Sua 34, 45: huort 40 o.a., vondir 79.
Diftongen ‘au’ skrives au.
Foran ng skrives e for ‘e’ i gengu 20, henge 2278,
ellers skrives ei, f.eks. dreingiligr 5, geingu (udskre-
vet) 163.
Der er ingen eksempler pá skrivemáder, der viser
diftongering af ‘e’ foran gi.
Præsens sg. af verbet koma har e: kem 285, kemr
209.
Der forekommer ingen eksempler pá skrivemáden
ie for ‘é’; sporadiske eksempler skulle ifolge Jón
Helgason findes, i de af ham undersogte dele af Flato-
bogen (op.cit. p. XII).
Pronominet vér skrives uær, f.eks. 128, 130, men
forkortes med er-tegn, oplost ver.
Diftongen ‘ei’ skrives oftest æi, ellers ei. Diftongen
‘ey’ skrives normalt ey, en enkelt gang æy: Ræyk 217.
‘i’, ‘í’ og ‘j’ skrives oftest i; i initial stilling skrives
undertiden j, sáledes som regel i præp. í. ‘í’ skrives
undertiden ij, f.eks. vijda 26, eilijfum 87, pijsl 69.
I synkoperede former af adjektivet mikill skrives
oftest y, men i forekommer ogsá og er enerádende i
usynkoperede former, f.eks. Mykla 18, 36 o.a., myklu
239: mikla 33, 168 o.a.9 Der skrives i i firir 2, 72 o.a.,
y i yfir, f.eks. 101.
Diftongerne ‘ja’ og ‘já’ skrives lige ofte ea og ia/ja.
Diftongeme ‘jó’ og ‘jö’ skrives io/jo og io/io/jo. I
forbindelse med palataliseret g skrives eo: geora 173
etc.
8 Cf. ndf. p. CXCin + n. 9.
9 Cf. Hreinn Benediktsson, “Lo. mikill: mykill”, Arkiv för nordisk
filologi 93, Lund 1978, p. 48-62.