Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.11.1983, Síða 67

LXV
Der findes et par eksempler pá a for normalt u i
mellemstavelse: Riddarum 72, leitadum 239.
Konsonanter.
‘d’ og ‘ð’ skrives normalt d. For ‘ð’ i final stilling i
tryksvag stavelse skrives altid hyperkorrekt t, f.eks.
hundrat 119 o.a., herot 177, 225, huilit (imp.) 296;
desuden skrives t i kuat 196 og i uit (præp.) 22, som
er det eneste udskrevne eksempel; forkortet skrives
præpositionen u/v med overskrevet i, oplost uid/vid.
I stillingen mellem vokal eller r og vokalisk i skrives
som regel fu for ‘f, f.eks. erfuide 176 o.a., hefui 259,
ordlofui 327: hreinlifis 75; ellers skrives f, f.eks. hafa
327, gud uefiar 232, 238.
Der skrives rf i huerfa 282.
‘ft/pt’ skrives ft i loft 101 o.a., aftr 201, 280, hlift
259, kraftr 277. Der skrives pt i gipta 171, gapti 192,
hepta 198, ellipta 313 og ft og pt veksler i eftir 11
o.a.: eptir 69 o.a.
For ‘gg’ skrives en enkelt gang g: hrygleikr 57.
Omvendt skrives én gang gg for g: festinggar 105.
For intervokalisk ‘g’ skrives gh i skogha 182.
Palatalitet betegnes foran o (= ö < W) i verbet
gora: geora 173 o.a.
Et par gange skrives 1 for ‘hl’: lutum 50, lute 50,
52.
‘kk’ skrives normalt kk, en enkelt gang k: hek 228.
Der skrives c i Oceanum 126, ch i patriarche 167.
Forbindelsen ‘ks’ skrives xs i vexsti 5.
Der skrives k i ok, skrevet ud 18, 73, og i ek 88
o.a. En gang skrives mik 248, ellers mig 247 o.a. Der
skrives altid g i þig 99 o.a. og i miog 20 o.a.
For ældre ld skrives i regelen lld, f.eks. alldri 4,
221, kuelld 6, skyllde 173; en undtagelse er skylde
5 Eiríks saga víðf^rlí