Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.11.1983, Page 69

LXVII
skriverens sprog. Derimod har Jón Helgason ikke
fundet eksempler pá r for ‘rr’ efter kort vokal10.
Efter lang vokal skrives ss: uiss (m.sg.nom.) 115,
cf. Jón Helgason, der dog nævner et enkelt eksempel
pá s for ‘ss’. Der findes ét eksempel pá s (0 for ‘ss’
efter kort vokal: þes 140: Þess 6.
Forbindelsen ‘ðs’ kan skrives dz (oftest), ds, zs,
f.eks. gardz 19 o.a., gudz 171, guds 55 o.a., fæzslu
242. Forbindelsen ‘ds’ kan skrives dz og z, f.eks.
halldz 258, vnnz 303. Forbindelsen ‘ts’ skrives tz
eller tzs, f.eks. ueitzlu 270, vitzsku 247. I superlativ
skrives yzst 127, bezste 137, 200.
I genitiv skrives z efter ‘ll’, f.eks. allz 68 o.a.,
allzualldanda 336, gullz 154. Der skrives s efter ‘n’,
ogsá nár der skrives nn for ‘n’: kyns 68 o.a., suefnns
242 o.a. Der findes ingen eksempler i teksten pá
genitivforbindelserne ‘ls’ og ‘nns’.
I mediopassiv er endelsen oftest zst, ellers skrives
z; disse to endelser veksler ogsá efter d og t; f.eks.
geordizst 35, redzst 17, letzst 210, komaz 141, 195,
litz 245; der skrives uetymologisk kuetz 202, cf. kuat
196.
I superlativendelsen -astr skrives zst, f.eks. oftazst
163, vitrazstum 332.
2.pers.sg.præs.ind. af vita skrives ueitzst 113.
For ‘t’ skrives én gang d i participiet sed 210 og i
præp. Ad 159. Finalt ‘t’ i tryksvag stavelse skrives
næsten altid t, én gang th, f.eks. getit 6, nokkut 48,
leitath 314. Én gang skrives th for ‘t’ i trykstærk
stavelse: broth 329.
10 Ifelge mundtlig oplysning fra Kolbrún Haraldsdóttir, der
forbereder en ny udgave af Flatobogen for Stofnun Ama Magnús-
sonar á Islandi, er der i Jón Þórðarsons del af Flatobogen sá fá
eksempler pá skrivemáder, der kunne tolkes som udtryk for
forkortelse af ‘rr’ efter kort vokal, at de næppe kan tiUægges
betydning.