Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.11.1983, Page 72

LXX
Der skrives altid r rotunda efter o, og r rotunda
altemerer med r efter a, e, y, d, f, g, k og þ. r
anvendes undertiden som begyndelsesbogstav.
Der skelnes mellem u og v, men vistnok ikke
mellem i og j. v bruges for u, ú og v i initial stilling,
ellers skrives u16.
Der anvendes en karakteristisk æ-type uden krolle,
snarest = liggende s.
Overprikning forekommer ofte ved n, f.eks. i sinna
lv7fn, menn lr7,ll, frækenn lr4fn. Om t i atí lrl4
er overprikket forekommer usikkert.
ok-tegnet er bortset fra et enkelt tilfælde uden
tværstreg, snarest = 2-tal.
Ortografi.
Forbindelsen ‘vá’ skrives vekslende ua og uo: Sua
lv7fn, lrl0,14: huot (= hvárt) lvöfn, kuomu lvl3.
‘é’ skrives oftest e, undertiden ie, f.eks. hiet lv4,
sier lr4, og én gang skrives ei: heit (= hét) lr5fn. Der
skrives hellt lrl9,23, lv3, helldu lr3: hiellt lrl3.
For ‘e’ foran ng skrives som regel ei, en enkelt gang
e: fengit lr4.
Der er ingen eksempler pá skrivemáder, der viser
diftongering af ‘e’ foran gi.
i og y veksler i synkoperede former af adjektivet
mikill: Mikla lvl0,8fn,6fn, miklum lvl9: mykla lr22,
myklu lrl4.
Det negative præfiks skrives o: odains lrlfn. Præ-
positionen úr/ór skrives or lv3.
‘æ’, (< ‘æ’, ‘œ’) skrives æ.
‘ö’ ( < ‘o’, ‘0’) skrives lige hyppigt o og au. Det
usikre allu lr21, cf. note til teksten op.cit. p. 273,
stár isoleret. *
16 v i hverer lr2, læst sál. i udgaven, op.cit. p. 273, skal snarere
læses u.