Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.11.1983, Page 75
Lxxm
(f.eks. udstrakt anvendelse af r rotunda efter alle
bogstavtyper, skrivemáder der viser forkortelse af ‘rr’
efter kort vokal gennemfort18), men da der ikke synes
at forekomme novationer, som indicerer, at bl. 1
stammer fra det 15. árh.’s senere del, og da ortogra-
fien i det hele har et ret konservativt præg med
forholdsvis mange gamle former ved siden af de nye
(f.eks. va ved siden af vo, e ved siden af ie, z eneste
endelse i mediopassiv19), forekommer det mest rime-
ligt at tænke sig, at bl. 1 er skrevet i det 15. árh.’s
forste halvdel.
Hánden pá bl. 2, som har været bl. l’s modsva-
rende blad i et læg, má antages at være i hvert
tilfælde nogenlunde samtidig med hánden pá bl. 1,
men synes - ud fra en overfladisk undersogelse at
domme - at have et noget yngre præg end denne.
Nogle fá for skriveren karakteristiske træk skal næv-
nes: ‘á’ skrives hyppigt aa ved siden af a; ‘í’ skrives
hyppigt íí ved siden af i, í; former som seiger
forekommer (2v6fn, 2rl4); ‘æ’ skrives e; endelsen i
mediopassiv er zt eller st; formen uordenna fore-
kommer 2r6; formen þennann forekommer 2r5, 2v7fn.
ÍB. 233, 4to (a2).
Papirhándskriftet ÍB. 233, 4to (102 lose blade20)
indeholder bl.a. en række mere eller mindre fragmen-
tariske fornaldar- og riddersagaer. Alle blade har
stærkt beskadigede kanter - i visse tilfælde er kun en
lille midterstump tilbage. I hándskriftet findes en
noget defekt afskrift af Esv, som fylder 6 blade.
18 Cf. Jón Helgasons bemœrkning herom i Ml 2, p. XII.
19 Ifolge Stefán Karlsson, Sagas of Icelandic Bishops, EIM 7,
Kobenhavn 1967, p. 35, er brugen af z i mediopassiv blevet
sjselden omkring 1450.
20 SkráLbs 2, p. 784 f. angiver fejlagtigt 98 blade.