Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.11.1983, Side 97

xcv
hándskriftet pá et tidspunkt var mere omfangsrigt
end de nuværende 114 blade. Sáledes er forste blad
af tekst nr. 3 (nu bl. 39-48) pagineret 70, forste blad
af tekst nr. 6 (nu bl. 58-69) pagineret 90, forste blad
af tekst nr. 2 (nu bl. 13-38) pagineret 114, forste blad
af tekst nr. 9 + 10 (nu bl. 81-114) pagineret 178,
forste blad af tekst nr. 4 (nu bl. 49-54) pagineret 258
og forste blad af tekst nr. 1 (nu bl. 1-12) pagineret
270.
Hándskriftets ortografi er meget ujævn og skrift-
billedet vekslende. Det er muligt, at hele hándskriftet
som angivet af Páll Eggert Ólason, SkráLbs 2, p. 725,
er skrevet af én skriver, men man kunne dog forsogs-
vis skelne mellem hánd A, som har skrevet bl. lr, 1. 1-
16, bl. 13-48, 55-57 og 61-114 og hánd B, som har
skrevet bl. Irl7-12 og bl. 58-60.73 Bl. 49-54 er med
en mere frakturpræget skrift end resten af hándskrif-
tet. Sandsynligvis er disse blade (med undtagelse af
bl. 50v2-29?) skrevet af A-skriveren.
Dateringen i SkráLbs til ca. 1750 forekommer
rimelig.74 Forlægget for Hálfs saga i 49 er kommet til
Island mellem 1730 og 17 4 7,75 og hándskriftet er
blevet afskrevet og benyttet i tiden omkring 1800. En
afskrift af Hálfs saga i 49 er skrevet i 1803 (“á
Stórakambe”) af præsten Þórður Þorsteinsson (1760-
73 Cf. Otto J. Zitzelsberger, The Two Versions of Sturlaugs Saga
Starfsama, Dusseldorf 1969, p. 329 f., hvor hándskriftet antages at
være skrevet af to (eller flere) skrivere, som aflaser hinanden ved
overgangen mellem bl. 60 og 61.
74 Ludvig Larssons datering til begyndelsen af 1800-tallet, Sa-
gan ock rimorna om Friðþiófr hinn frœkni, STUAGNL 22, Koben-
havn 1893, p. XXV, er skonsmæssig.
'5 Se Hubert Seelow, Hálfs saga ok Hálfsrekka, Stofnun Árna
Magnússonar á íslandi Rit 20, Reykjavík 1981, p. 63 f., 66 f., og
Annette Hasle, Hrafns saga Sveinbjarnarsonar, EA, B 25, Koben-
havn 1967, p. XXVI ff.
L.