Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.11.1983, Blaðsíða 101

XCIX
forekommer ganske vist ikke i hándskriftet, men der
kan næppe være tvivl om, at identifikationen af
hánden er rigtig. Angáende Pétur Jónsson, der má
være fodt senest omkring 1700, idet hans ældste
daterede hándskrift er fra 1722, og endnu er i live
1761, kan der henvises til Annette Hasles underso-
gelse, op.cit. (n. 37) p. XXXIII f. Der findes ingen
árstal i hándskriftet. Pá et forsatsblad er skrevet
navnet “Guðrún Hafliðad Hergilsey”, og pá bl. 95v
stár: “þetta kver a Þórunn Þorláks d. med riettu” og
nedenunder: “Th Grímsson”. Muligvis tilhorer de to
sidste navne Þorlákur Grímsson, hreppstjóri, pá Lát-
ur i Breiðafjörður, fodt ca. 1772, og hans datter
Þórunn. Þorlákur Grímsson var gift med Katrín Ein-
arsdóttir, fodt ca. 1781, der var datter af Einar
Sveinbjarnarson fra Svefneyjar, som sandsynligvis
har boet der samtidig med Pétur Jónsson.88
Add. 11.181 i British Library (b12-20).
Add. 11.181, 12mo (112 bl.)89 er et papirhánd-
skrift, der ifolge Ward, Catalogue of Romances 2, p.
78 er skrevet i det 18. árh. Hándskriftet har tilhort
Finnur Magnússon og er beskrevet i katalogen over
den hándskriftsamling, som han i 1837 solgte til
British Museum.90 En Jón Helgasonsk note i AM
925, 4to (p. 153) oplyser, at bl. 1-97 og bl. 98-112,
som er skrevet af to forskellige skrivere, ikke er
oprindeligt sammenhorende.
88 Cf. Sýslumannaœfir 2, p. 710 f.; Guðni Jónsson, Manntal á
íslandi 1816, Akureyri og Reykjavík 1947-74, p. 646. Nár Þórunn
ikke nævnes i Manntal ... 1816, skyldes det antagelig, at hun forst
er fodt senere.
89 Der har kun været lejlighed til at benytte mikrofilm af
hándskriftet.
90 Cf. Jón Þorkelsson, “Islandske hándskrifter i England og
Skotland”, Arkiv för nordisk filologi 8, Lund 1892, p. 215. En
afskrift af katalogen findes i AM 925, 4to.