Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.11.1983, Page 122

cxx
der havde foretaget restitutionen af A-teksten ved
hjælp af B eller C, idet han dels altid har valgt de
primære læsemáder, dels har været i stand til at
kombinere læsemáder, som ganske vist má tænkes at
udgá fra samme læsemáde i *Esv, men forekommer i
helt forskellig kontekst i de overleverede A- og BC-
tekster. Et enkelt eksempel blandt flere er: 187-88
har A1: “aungvar... hæder edur hoola og eckj voru
fióll”, som stemmer overens med A3’s: “ðngua. ..
hæd ne hol ne fiall”, mens Ab-gr. har: “aungua hæd”
(b1). En tilsvarende læsemáde “ekki. . . fioll. . . ne
hola” findes i B 201, C 222-23 et godt stykke senere
i teksten, men at A1’ læsemáde skulle være opstáet
ved en kombination af Ab-gr.’s og BC’s forekommer
ikke sandsynligt. Endelig kunne læsemáder i A1 som
den ovf. citerede i eks. 97-98 ikke forklares ved lán fra
B eller C. Det forekommer sáledes ganske usand-
synligt, at A1 kan være en blandingstekst, og for-
klaringen pá de ovenfor citerede páfaldende læse-
máder i b14 má snarest være, at de stammer fra det
hándskrift som A1 er skrevet efter, dvs. de er A1-
læsemáder med samme tekstkritiske status som A1 i
0vrigt.128a
A4-gruppen.
De to hovedgrupper Aa-gr. og Ab-gr. indeholder
hver for sig en række novationer, som ikke findes i
den anden gruppe, se ndf. p. CXXI f. og p. CXXVI ff.,
og de to gruppers arketyper *Aa og *Ab, som ikke kan
være identiske med bevarede hándskrifter, má derfor
gá tilbage til *A4 uafhængigt af hinanden:129
i28a 'pjj afsn;ttet ovf se 0gSg Appendiks 2.
129 Den forklaring, der ovf. p. CXVI er foresláet for læsemáde-
udviklingen i A4-gr. i eks. 151, vil indebære, at man má regne med,
at *A4 gár tilbage til *A2 gennem (mindst) et tabt mellemled.