Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.11.1983, Page 181

CLXXIX
21.5.6-8 og 233 má sáledes uafhængigt af hinanden
gá tilbage til samme afskrift af Flatobogen, et tilsyne-
ladende tabt hándskrift, der sandsynligvis har været
en ufuldstændig kopi af forlægget. Guðmundur Helga-
son ísfold (1732-82)148 har utvivlsomt haft forbin-
delse med dette mellemled, og mest sandsynligt er
det vel, at han har været dets skriver.149
Báde i 21.5.6-8 og 233 a-b findes mange steder pá
dansk henvisninger til steder, hvor de manglende
tekster er trykt (udgaver fra slutningen af det 18.
árh.). Henvisningerne i 21.5.6-8 og 233 a-b har
tilsyneladende ingen forbindelse med hinanden og ser
ud til at være med forskellige hænder.
MS. 21.2.9 i Advocates’ Library, Edinburgh.
MS. 21.2.9 i Advocates’ Library, Edinburgh, er et
papirhándskrift (“Large vol”), der ifolge Þorleifur
Guðmundsson Repp’s katalog over hándskrifter i
Advocates’ Library150 snarest stammer fra det 18.
árh. Hándskriftet bestár af fire dele. 2. del (2 + 72
pp.), som er med én hánd,151 udgores som angivet i
forbindelse med en indholdsfortegnelse forrest i
hándskriftet af en afskrift “E Codice Regio Flatey-
ensi ab initio usqve ad columnam 15.” Esv optager p.
60-72. Afskriften, der medtager epilogen, gár uden
tvivl direkte tilbage til Flatobogen, hvis tekst er
gengivet meget nojagtigt, f.eks. er fejl i forlægget som
148 Cf. ÍÆ 2, p. 153.
149 Ingen af hændeme i 21.5.6-8 og 233 a-b viser særlig lighed
med ísfolds hánd, som den fremtræder i en afskrift i AM 950, 4to,
3, som er forsynet med hans egenhændige underskrift.
150 Cf. AM 926, 4to, p. 51-53 (cf. n. 143 ovf.) og Skulerud, op.cit.
p. 17.
151 Der ser ud til at være flere (2-3?) hænder i 21.2.9, men der
má tages forbehold, da der kun har været lejlighed til at benytte
mikrofilm af hándskriftet.