Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.11.1983, Page 195

CXCIII
i svaraði 178. oo benyttes for vr i spfrdi 28, akcws
125 o.a. ; anvendes for eð i með. 9 bruges for vs i hi;s
og for vðs i gvðs. Den tironiske note for rum forekom-
mer enkelte gange. ok-tegnet, som er det almindelige
z-lignende tegn med tværstreg, er i overensstemmelse
med udskrevne former, f.eks. 130, oplost ok.
Nasalstreg anvendes for nasal og nasal + forud-
gáende vokal. Forkortelsesstreg eller -krolle benyttes
for udeladte bogstaver i mange forbindelser. Sub-
stantivet land skrives normalt lð (udskrevet form
Lanð 200), hvor stregen pá ð má antages at have en
bifunktion som forkortelsesstreg. Substantivet kon-
ungr, der ikke forekommer udskrevet, skrives én
gang Kongr 1, ellers kgr (kgs osv.), der oploses konvngr
(komwgs osv.). Jesus (-um) Krist(us) forkortes: ihm
xpt 69, ifim x, med ulæseligt overskr. bogstav 79, ific
xpx 299.
Ortografi.
Vokaleme i trykstærk stavelse.
‘á’ betegnes en enkelt gang med ligaturen æ, cf. ovf.
For ‘vá’ skrives va eller vo: hvartveGÍa 221, Sva 38,
82 o.a.: hvortveGÍa 30, tvo (m.acc.) 294. Præt.pl. af
verbet koma skrives kvomv 148, 212, i ovrigt skrives
komv.
Diftongen ‘au’ skrives altid med ligaturen a/.
Præt.part. af verbet hlaupa skrives hlopið 190.
For ‘e’ skrives én gang e: ef 97.
Foran ng skrives regelmæssigt ei, en enkelt gang éi,
for ‘e’, f.eks. streingdi 3,. eingill 236, éingillinn 273.
Nár der skrives henGÍ 208, henggi 214, skyldes det
antagelig, at disse verbalformer har haft lang vokal9.
9 Dette er sandsynliggjort af Jonna Louis-Jensen i et utrykt
foredrag, “Nogle bemœrkninger om reduplikationsverber af typen
halda”, holdt i Selskab for nordisk filologi 27.3.1969.
13 Eiríks saga víðf^rla