Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.11.1983, Síða 196

CXCIV
Præt.pl. af ganga forekommer kun forkortet ggv,
oplost geingv, i overensstemmelse med udskrevne
former i Guðmundar saga (oplyst af Stefán Karlsson).
Der er ingen eksempler pá skrivemáder, der viser
diftongering af ‘e’ foran gi. Der skrives i i oðrvmigin
170.
I folgende tilfælde skrives io for normalt e: riockivr
221, hiorot 161, hiorodin 173. Ingen af disse skrive-
máder er enestáende for 657. AMKO’s samlinger har
bl.a. belæg pá riokkja fra Sth. perg. 4to nr. 6, Sth.
perg. fol. nr. 1 (Bergsbók) og Ny kgl. sml. 1824 b, 4to,
tre hándskrifter fra ca. 1400 eller begyndelsen af det
15. árh., som udgor en skriverkonstitueret hánd-
skriftgruppe10. Magnus Olsen* 11 har foresláet at op-
fatte skrivemáder med io (og ey) i rekkja som afspej-
ling af en udtale med 0. Formen hiorot har en parallel i
AM 656 I, 4to12.
Præsens sg. af koma har e: kemr 48.
Der er ingen eksempler pá skrivemáden ie for ‘é’.
Pronominet vér skrives fuldt ud vær13, f.eks. 55, 67,
92, men forkortes med er-tegn, f.eks. 258, 260, oplost
\er. Præt.part. af verbet véla skrives vælltir 156.
Diftongen ‘ei’ skrives oftest ei; desuden forekommer
en række eksempler pá skrivemáderne e, § og æ:
Erekcr, skrevet ud 2 o.a., grep 297, hettstreinging
10 Se Stefán Karlsson, “Perg. fol. nr. 1 (Bergsbók) og Perg. 4to
nr. 6 í Stokkhólmi”, Opuscula 3, BA 29, Kabenhavn 1967, p. 74-82
og et smástykke i Opuscula 4, BA 30, Kobenhavn 1970, p. 368 f.
11 Vqlsunga saga ok Ragnars saga loðbrókar, STUAGNL 36,
Kobenhavn 1906-1908, p. XXVII.
12 Cf. Jonna Louis-Jensen, “To hándskrifter fra det nordvestlige
Island”, p. 235.
13 Formen vær synes ifolge Stefán Karlssons undersogelse af
diplommateriale fra far 1450 at være karakteristisk for den vestlige
del af Island, cf. Sagas of Icelandic Bishops, EIM 7, Kobenhavn
1967, p. 33.