Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.11.1983, Page 197

cxcv
125, gredv (= greiddu) 150, hemr 54, v§tt (= veitt)
292, vætt (= veit) 44, vætim 260.
Diftongen ‘ey’ skrives ey.
Der skrives i for ‘i’, ‘í’ og ‘j’. I forbindelse med
palataliseret g skrives én gang y for normalt i: gyorði
40.
I n.sg.dat. af adjektivet mikill skrives enkelte gange
y: myklv (adverbielt) 147, 157: miklv (adjektivisk) 224;
Mikla 238, 291.14
Præfikset ó/ú skrives altid o, præp. ór/úr altid or.
Præp. yfir har altid y, f.eks. 42. Præp. fyrir fore-
kommer kun forkortet, cf. ovf.
‘æ’ og ‘oe’ skrives æ, cf. ovf.
‘o’ skrives oftest o, f.eks. verollð 43, ollvm 22 o.a.
Hyppigt forekommer ogsá ligaturen æ, der især benyt-
tes i stillingen foran g og ng og mellem g og f, f.eks.
sa/gv 303, framgamgv 23, ga/fvgligr 2, fa/gr 198: logdv
11, longv 160, miog 46. a/ forekommer desuden f.eks. i
ra/kcsemð 158. Enkelte gange forekommer 0: londvm
112 og 9 (i initial stilling): onnvr 164.
‘0’ skrives én gang ey: sneyrv 208 (præt. af snúa). I
0vrigt betegnes ‘0’ pá samme máde som ‘9’: ongvir
210, ongvm 155, ta/gr 108, ^ngir 104, 155, ^ngvm 126,
snore 173, 192; dog forekommer ingen eksempler pá
0.
I former af verbet gora/gera skrives næsten altid o,
f.eks. giora 82, 256, giorizst 81, gior (n.pl.nom.) 70.
To gange er verbet forkortet med er-tegn: gerag 101,
gerdv 155.
I pronominet nökkurr skrives næsten altid o, f.eks.
nockvr (m.sg.nom.) 29, nockvt 118; en enkelt gang
forekommer a/: na/kvt 130.
14 Cf. Hreinn Benediktsson, “Lo. mikill : mykill”, Arkiv för
nordisk filologi 93, Lund 1978, p. 48-62.