Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.11.1983, Blaðsíða 199

CXCVII
Præteritumsformen haði 166, 185 for hafði skyldes
antagelig skrivefejl og er rettet i teksten.
‘rf skrives rb i erbidi 159, 224, 256: hvarf 192,
hverfa 267.15
‘fn/mn’ skrives normalt fn; enkelte gange forekom-
mer skrivemáder med m: hemdargrof 55, iam|fnan
202.
‘gg’ skrives en enkelt gang g (gg) ellers g: eggiar 83,
eGÍada 238, byGÍa 251, hvartvecia 221 o.a.
Báde g og G bruges undertiden for ‘g’, dog aldrig i
stillingen mellem vokaler eller efter vokal i final
stilling: henci 208, henggi 214, vncr 228, likingg 256,
almattÍGr 225, svelggia 176, svalG 187; én gang
forekommer 6: þreNÍNGG 60 (: KOnvngr 1 o.a., vngr 3,
almattigr 32, solgit 195; logdv 11, morgv 12, sigla 13,
fa/gnvðr 49, gadgvm 67, sagtt 70, segðv 83, tvngll 87,
margra 138, vegs 146, blomga 254, lognir 303).
Forbindelsen ‘eyj’- skrives eygi- i eygivm 137.
Bortfald af g i trekonsonantgruppe forekommer i
mart 99, 120, morni 287, 296.
Skrivemáden ngn for ‘gn’, som forekommer i longn
203, kan være udtryk for en islandsk (dialektal) ud-
vikling af gn > fjn.16
Palatalitet betegnes foran o (= ö < ‘0’) i verbet gora,
f.eks. giora 82, 256, giorr 218, og i att giorvi 15,
algior 81. Formen gortt 29 má antages at gá tilbage
til den gamle form gort. Der er i ovrigt ikke eksemp-
ler pá betegnelse af palatalitet ved ‘g’ og ‘k’. Der
skrives f.eks. agæzstar 50, kæmi 19.
15 Skrivemáder, der viser udviklingen rf > rb, er ikke ualminde-
lige i hándskrifter fra det 14. árh. Fra senere islandsk kendes
udviklingen fra nordlige og vestlige dele af landet, cf. f.eks. Jón
Helgason, The Saga Manuscript 2845, 4U>, Ml 2, Kabenhavn 1955,
p. X.
16 Se Jonna Louis-Jensen, op.cit. p. 243 f. Skrivemáder af denne
art i islandske hándskrifter er i ovrigt oftest blevet opfattet som
norvagismer, cf. f.eks. Gustaf Lindblad, op.cit. p. 219 ff.