Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.11.1983, Qupperneq 200

CXCVIII
Forbindelsen ‘gt/kt’ skrives ktt, cktt eller gtt: saktt
73, sacktt 289, sagtt 70 o.a.
Der findes ingen eksempler pá udeladelse af h
foran 1, n, r.
‘kk’ skrives ck, kc og enkelte gange k (kk) eller kk;
desuden forekommer nogle fá eksempler pá k: nockvr
29, drykc 220, þakkadi (med k) 288, ekki 201, ykr
129, na/kvt 130, oslokviligr 64.
‘k’ skrives oftest k eller som ‘kk’, f.eks. tock 8 o.a.,
Ereckr 11 o.a., teckit 150, Erekci 9, Mykclv 157, oskc
77, spekki (k) 96. Enkelte gange skrives c: drecÍN
176. q forekommer som betegnelse for k foran v i
qveðr 234. Der skrives ch i patriarcha 151. Der
skrives k i ok og i ek, f.eks. 72, men altid g i det
enklitiske pronomen: keNÍg 234, gerag 101 og i mig
233, 234, þig 122, 179, sig 51 og miog 46, 96 o.a.
Forbindelsen ‘ld’ skrives i regelen lld/llð, hvor
ld er opr. eller opstáet af lð ved tidlig synkope,
f.eks. villdi 20 o.a., elldr 37 o.a., verollð 43. Und-
tagelser er: eldligr 119, vilðv 209. Der skrives ld i
præt. og præt.part. af ja-verber pá 1: skildvzst 184,
valdi 7, 284, valdra 56; at lð ikke forekommer i disse
former má antagelig skyldes et tilfælde.
Der skrives 11 foran t i alltt 45, helltt 21, villttr 73,
vælltir 156, men i udskrevne former af præt. og præt.
part. af verbet mæla skrives altid enkelt 1: mælti 47
o.a., mæltt 46 o.a. Der skrives 11 foran z i villz (præt.
part.) 165, men 1 i gvlzs (subst.) 140.
11 for ‘1’ i stillingen mellem vokaler forekommer i
tollv (?) 56, 58: tolv 3. Andre eksempler pá 11 for ‘1’ er
hllvti 265, tvngll 87, stollpar (med overprikket 1) 104.
‘nn’ skrives oftest N, ellers n og i et enkelt tilfælde n,
f.eks væN (m.sg.nom.) 2, heidÍNa (gen.pl.) 5, qnnvr
164, mvn (subst.) 190: mvN (subst.) 187.
Der skrives meget ofte n eller n for ‘n’ foran g, g og s
og efter r, f.eks. skilnÍNgar 94, þreNÍNGG 60, 61,