Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.11.1983, Qupperneq 202

cc
nockw (m.sg.nom.) 29: ydvarrar 123. vermirr 37 kan
være en omvendt skrivemáde.
For ‘rs’ skrives s eller ss: fystt 27, 56, fystv 52,
251, gessima 140. En undtagelse er skrivemáden
hverssv 98 o.a., som má være en kontaminations-
form.
For ‘ss’ skrives ÍT. Der skrives ss (fí) efter lang
vokal i viss 20, som er eneste forekommende eks-
empel pá lang vokal + ss.
Der skrives s i Osianvm 110.
Forbindelsen ‘ðs’ kan skrives ðs, ðts, z og zs: garðs
238, 241, lyðtskv 5, Garz 151, 158, fæzslv 227. For-
bindelsen ‘ds’ kan skrives ðs, ds, ðz, ðzs, z og zs:
Indialanðs 161, varð hallds 243, lanðz 148, Syrlanðzs
144, vinz 203, vnzs 4, 147. Forbindelsen ‘ts’ skrives
zs: veizst 98, lif lazs 194; i superlativ forekommer
ydzst 110, besta 219, bezsti 179.
Der findes kun et par eksempler pá forbindelserne
‘lls’ og ‘nns’: gvlzs 140, allskyns 218, spamannz 282.
Efter ‘n’ skrives s. Der er ingen eksempler pá forbin-
delsen ‘ls’.
I mediopassiv er den almindeligste endelse zst,
f.eks. giorizst 81, komazst 118, 126, hofzst 27. Des-
uden forekommer z, zs og st, f.eks. villz (præt.part.)
165, otvmz (l.pers.sg.) 177, synðiz 188, 189, synizs
232, 262, gefst 78.
I superlativ skrives normalt zst eller st, f.eks.
framazst 157, rikvstvm 153; enkelte gange skrives s
(efter d) eller z: hellds 166, þvi likaz 207 f., cf. ovf.
tt, sædvanligvis skrevet t, er den normale skrive-
máde for ‘t’ foran eller efter en anden konsonant
(ogsá i forb. -tja) og i final stilling efter vokal i tryk-
stærk stavelse; undertiden skrives dog t, sál. som
regel efter s; eksempler er: loftti 203; langtt 105, 117,
sagtt 70, 113: næðsynligt 99 f.; vittia 281, settia 58;
slictt 72, saktt 73; almattkan 78; villttr 73, mæltt 46: