Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.11.1983, Síða 205

CCIII
Datering.
I KálKatAM dateres 657 til det 14. árh. Guðbrandur
Vigfusson antager i Biskupasögur 1 (Kobenhavn
1858), p. LV f., hvor der findes en kort beskrivelse af
hándskriftet, at det er skrevet ca. 1350, næppe meget
senere; som unge træk nævnes stottevokal u og sam-
menblanding af d og ð. Samme datering findes hos C.
R. Unger i Heilagra Manna Segur 1 (se n. 3), p. XV,
og i Fas 3, p. XV henfores hándskriftet - uden argu-
mentation - til 2. halvdel af det 14. árh.
Terminus post qvem for hándskriftets tilblivelse er
affattelsestidspunktet for hándskriftets version af
Guðmundar saga (Miðsagan), der menes at være
blevet til ca. 1320, cf. Biskupasögur 1, p. LXII, og for
Michaels saga, der er forfattet af Bergr Sokkason,
sandsynligvis i perioden 13 2 0-45(7).22 Da hándskrif-
tets skriver bruger ð, som praktisk talt forsvinder fra
islandsk skrift omkring 1400, er det, som det tidligere
er blevet gjort, rimeligt at placere det indenfor en
periode fra noget for 1350 til ca. 1400.
Hándskriftet indeholder - til dels enkeltstáende -
eksempler pá en række af de novationer, som man
kan vente at finde i et hándskrift fra 1300-tallet eller
dettes senere del, sáledes f.eks. aa = ‘á’, brug af r
rotunda efter a, va/vo, som betegnelse for ‘vá’, ei for
‘e’ foran ng, betegnelse af stettevokal i forbindelsen
konsonant + r, l.pers.sg.præs. = 3.pers., endelsen i
i l.pers.sg.konj. De mange eksempler pá r for ‘rr’ efter
kort vokal23 (og r for ‘rr’, n for ‘nn’ (og omv.) i svag-
tryksstavelse) kan, nár skriverens generelle usikker-
hed overfor betegnelse af konsonantlængde tages i
22 Cf. Peter G. Foote, The Pseudo-Turpin Chroniele in Iceland,
London 1959, p. 24 f.
23 Sikre vidnesbyrd om forkortelse af ‘rr’ efter kort vokal synes
forst at forekomme efter ca. 1400, cf. Jón Helgason, op.cit. p. XII.