Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.11.1983, Page 206

CCIV
betragtning, næppe anvendes som sproghistorisk da-
teringskriterium. Brugen af d og ð som regellost veks-
lende grafiske varianter kunne være tegn pá, at hánd-
skriftet var skrevet sent i perioden, men ogsá dette
kriterium má p.g.a. skriverens almindelige ortografi-
ske vaklen betragtes som usikkert. Flertallet af arka-
ismerne i Esv-afsnittet af 657 (f.eks. ligaturen ij,
præpositionen of, det enklitiske pronomen -g, neu-
trumsformen nockvi) er sandsynligvis overtaget fra et
ældre forlæg.
Enkelte former (rb for ‘rf’, pronominalformen vær)
kunne máske tyde pá, at hándskriftet var skrevet i
den (nord)vestlige del af landet.
Gl. kgl. sml. 2845, 4to (B2).
Pergamenthándskriftet Gl. kgl. sml. 2845, 4to inde-
holder 9 sagaer og þættir, hvoraf Esv er den ottende.
Angáende hándskriftets historie og hándskriftbeskri-
velse kan der henvises til indledningen i Jón Helga-
sons faksimileudgave The Saga Manuscript 2845,
4Í0.24 Hándskriftets oprindelsessted kendes ikke, men
det er, bl.a. af sproglige grunde, mest sandsynligt, at
det er skrevet i den (nord)vestlige del af Island. 2845
var et af de hándskrifter, som Thormod Torfæus
bragte til Kobenhavn efter sin indsamlingsrejse for
Frederik 3. i 1662. Hvor han erhvervede hándskriftet
vides ikke, men der kan anfores gode argumenter for
at antage, at det stammer fra Hólar.
Hándskriftet er skrevet af to skrivere. Pá grundlag
af en undersogelse af hándskriftets ortografi dateres
det af Jón Helgason til forste fjerdedel af det 15.
árh., men denne datering er senere blevet anfægtet af
24 Cf. n. 15. Hallvard Mageroy’s fremstilling i Bandamanna saga,
STUAGNL 67, 2. hefte, Kebenhavn 1976, bygger i al væsentlighed
pá Jón Helgasons arbejde.