Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.11.1983, Side 230

CCXXVIII
3. En hypotese angáende det tabte forlæg for Esv i
Sth. 17.
Som nævnt ovf. gár fire af de seks sagaer i Sth. 17
tilsyneladende direkte tilbage til Sth. 7, mens forlæg-
get for Sth. 17’s Mírmants saga antagelig ligesom for-
lægget for Esv er et tabt hándskrift.24
De to hándskrifter Sth. 7 og AM 580, 4to, som nu
begge foreligger i fragmentarisk form, har som pávist
af Cederschiöld25 oprindelig været dele af samme
hándskrift, formentlig skrevet i forste halvdel af det
14. árh. Dette hándskrift má, ud over de sagaer, som
i fuldstændig eller fragmentarisk form er bevaret i
Sth. 7 og 580, have indeholdt mindst en helt tabt
tekst. Pá grundlag af en paginering (fra det 17. árh.
(?)) foretaget inden hándskriftet blev delt, men pá et
tidspunkt, da enkelte blade manglede, har Ceder-
schiöld bestemt hándskriftets oprindelige sammen-
sætning til folgende:
Sammenlignes denne liste med novationeme p. 3-6 i Ivents saga
og eksempelsamlingen ovf. med hele novationslisten i udgaven, vil
man se, at forskellen báde hvad angár antal og typer af novationer
er sláende.
24 Kölbing har ikke taget hensyn til Sth. 17 i sin udgave af
Mírmants saga i Riddarasögur, selv om hándskriftet nævnes p.
XLII. Der er trykt paralleltekster fra Sth. perg. 4to nr. 6 (suppleret
med AM 179, fol. og AM 181 g, fol.) og AM 593 a, 4to. Sth. 17
afviger temmelig meget fra de hándskrifter, der er anvendt i
udgaven, men synes dog at være nærmest beslægtet med AM 593
a, 4to, som dog ikke kan have været dets forlæg. Sth. 17 synes
heller ikke at kunne gá tilbage til det hándskrift, hvoraf nogle rester
er bevaret i Lbs. 1230, 8vo, fragm. III fra ca. 1500, udg. af
Blaisdell i Erex saga Artuskappa, EA, B 19, Kobenhavn 1965, p-
XLIV f. Alle ovrige kendte hándskrifter af Mírmants saga antages
at være yngre end Sth. 17.
26 Se Jómsvíkinga saga, p. V f.; Fornsögur Suðrlanda, p. XLVI ff.