Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.11.1983, Side 239

CCXXXVII
ei eller ej. Ved oplosning af forkortelser er diftongen
gengivet ei.
‘ó’ skrives ofte o, undertiden oo, ö eller o. Der
skrives vöru, f.eks. 10: voru, f.eks. 35; én gang skrives
suö 332, ellers suo, f.eks. 308 eller so, f.eks. 282.
‘ú’ skrives et par gange u, ellers u eller i initial
stjlling v. Báde over ‘u’ og ‘ú’ forekommer i ovrigt ofte
enkelt accent eller krolle, som ikke gengives i den
trykte tekst.
‘ö’ skrives normalt ó, en enkelt gang o. Foran ng
skrives au. Der skrives altid ó i former af pronominet
hver og i adverbieme hversu, hvergi og hvernig,
desuden i pronominalformen honum (udskrevet hón-
umm 72, 108, 225) og i former af verbet gera.
Vokalerne i svagtryksstavelse er u og normalt e;
der findes et enkelt eksempel pá i i firir 2.
I trykstærk stavelse skrives ki og gi foran e og æ og
gi foran ó = ö (eksempler pá forbindelsen kö fore-
kommer ikke), men k og g foran diftongen ei (ey etc.,
cf. ovf.). Foran e i svagtryksstavelse skrives k. I for-
bindelsen konsonant + ‘gi’ skrives g eller gi: huórge
219, huórgie 322. I forbindelsen opr. kort vokal +
‘gi’, ‘gia’ forekommer folgende typer af skrivemáder:
hejlæger 66, fielæge 200, cf. skrivemáden sæge (præt.
konj.3.pers.pl. af verbet sjá) 222, heylagier 258; deige
77, 78, þarfleiger 122; vijgier 11, stigie (subst.) 228;
skilldugier 178, okunnuger 122; seigia 125.
Former som heydyngar 88, 90 og hófdynga 169
forekommer, men der skrives Grickiar 31, Grickia
163.
Der forekommer eksempler pá omvendte skrivemá-
der som nærsta 8 og verslumm (adj. vesall) 93.
‘ss’ skrives med et dobbelt s, der som regel kun af-
viger fra enkelt s ved at gá under linjen; en enkelt
gang er dette s brugt for enkelt s i þussunda 125-26.
Et par ordformer som ikke synes bemærket i