Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.11.1983, Page 240

CCXXXVIII
gængse opslagsværker er fælles for D2 og D3’4: akku-
sativformen óndu 297 og verbalformen gófgua5 (3.
pers.pl.) 90.
Overprikning som angivelse af konsonantfordobling
forekommer enkelte gange ved p og ved r i den ene-
stáende form spirr 39.
kgr (-ur) og kgr (-ur), der forekommer sá ofte, at
formen ikke kan forklares ved udeglemt nasalstreg,
oploses kongr (-ur).
Hándskriftet anvender i ovrigt forkortelsestegn og
overskrevne bogstaver pá traditionel máde; oplos-
ninger er foretaget i overensstemmelse med ud-
skrevne former.
JS. 410, 8vo (D3).
Papirhándskrifterne JS. 407-11, 8vo udgor en saga-
samKng, der er sammensat af forskellige dele stammende
fra det 18. og 19. árh., cf. beskrivelsen i SkráLbs
2, p. 698 og titelbladet i 410: “Sögu-safn. IV. Ridd-
arasogur”.
De forste to tekster i 410, Bragða-Mágus saga
(med tillæg, pag. 1-[140]) og Alexanders saga og
Loðvíks (pag. [l]-27), er som anfort pá hándskriftets
titelblad skrevet af Sigurður Magnússon pá Holt i
Hornafjörður (1720-1805?),6 men det fremgár af de
med skriverens underskrift forsynede dateringer, som
findes ved slutningen af hver tekst (1771, 1773 og
1767), at rækkefolgen i 410 ikke er oprindelig.
Hándskriftets ovrige tekster: Tistrans saga og Indí-
önu (52 bl.), “Sagann af Eirek vijdforla” (7 bl. + 1
6 Cf. hermed formen gogva, der forekommer i Sth. papp. fol. nr.
58, skrevet af Jón Vigfússon (Trójumanna saga, udg. af Jonna
Louis-Jensen, EA, A 8, Kobenhavn 1963, p. 78,13, 171,3, 201,17).
6 Cf. ÍÆ 4, p. 246. Skriften har et páfaldende afvigende præg pá
dele af p. 2-3 og pé p. 4-9 i Alexanders saga og Loðvíks.