Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.11.1983, Síða 245

CCXLffl
var og nv byggia ander yferfedra og spamanna enn sa stadur
er skamt hiedann er aenn fellur or C2.
D 260-65 ... hia Paradys . .. þa er bigdu þeir firstu forelldrar
yckar mannanna enn nu biggia hana ander heylagra. enn þo
er skamt hiedann sa stadur og fellur þadann aa su er firer
þier vard enn þangad ma eyngenn i synumm lykama lyfs
komast. þar skulu biggia saler riettchristenna manna D2.
I enkelte tilfælde tyder alternerende læsemáder blandt
D-hándskrifterne pá, at kompilationshándskriftet har
indeholdt varianter fra det af de to forlæg, der ikke blev
benyttet i hovedteksten, f.eks.:
A 314-15, C 317, D 321-22
var hans leitath ok fanzst hann æigi A3; var [eftter hónumm
(hans D1) lejtad og fannst hann huórgie D^Dhb18?).
vard hann ei sidann sien C2; so [ej sast (hann sast ei D4) framar
D3'4.
Cf. ogsá A 75-76, C 75, D 83; A 294, C 305, D 296.
Hverken D-tekstens A-forlæg eller dens C-forlæg
kan være identisk med bevarede hándskrifter, men
den stemmatiske placering af de tabte forlæg er usik-
ker.
Flertallet af A-læsemáderne tyder pá, at A-forlæg-
get skal betragtes som sidestillet med A1, A3 og *A4 i
stemmaet ovf. p. CXIX. Ganske vist har D-teksten
enkelte novationer fælles med A4-gr.,16 men de er sá
fá, at de næppe kan begrunde en placering af det
tabte A-forlæg som et sosterhándskrift til *A4.
Enkelte páfaldende overensstemmelser med Ab3-
gr.17 kunne tyde pá, at kompilatoren foruden et A-
16 Cf. D 155-57 “fra - vmm” med A 151; eks. behandlet ovf. p.
CXVI. D 149 “ef þu villt þeim hlyda” med A 145; eks. behandlet ovf.
p. CXV.
17 Cf. f.eks. D 77 “sydann - daudumm”, D 153 “skipun landa”,
D 272 “auglite til auglites” med de tilsvarende læsemáder i A
(tekst og var.app.).