Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.11.1983, Side 377

121
især som den fremtræder i A* * * 4-gr., umiddelbart mistænkelig
med gentagelser og præg af banalisering.5
Cf. ogsá indl. p. XX og Lin.
A 272-74, B 259-60, C 278-80
19. Folgende passus er tekstkritisk problematisk:
“firir naudsynia sakir (+ manna A4-gr.) eru vær (+ oftt A4-gr.)
sendir j heiminn at væita monnum (þeim a2,4, enkelte Ab-hskr.)
vora þionustu” A3A4-gr., cf. var.app.
“fyrir næðsynia sakir erv vær optt sendir iheimiN (heim B2)
at ver vætim þeim fvlltiNg eða þionvstv [við menn (+ B2)” B1’2.
“fyrer naudsynnia saker erumm vær optt send<er> hingad i
þennan (+ C3) heim ad veita (vera þeim C3) fullting [vorrar
þionosto (er trua á gud C3)” C2’3.
Der er næppe tvivl om, at udgangspunktet for de forskellige
læsemáder i B- og C-hándskrifterne er B2’s tekst med et
“þeim”, der noget upræcist henviser til “heiminn”. Der er
næppe grund til at regne B2’s læsemáde for en egentlig fejl,6 og
de læsemáder, som findes i A, der tilsyneladende repræsen-
teres bedst af A3, er muligvis ligesom B1, C2 og C3’s læsemáder
udtryk for en udglattende tendens. Hvis B2’s læsemáde
opfattes som repræsenterende en korruption, som var indkom-
met i det postulerede for *B og *C fælles mellemled z, mátte
man snarest forestille sig, at udgangspunktet var den læse-
máde, som findes i a2’4 etc. (“. . . sakir manna . . . þeim . ..”),
og at “manna” var oversprunget i z, sáledes at “þeim” blev
svært forstáeligt, men læsemádefordelingen i A-redaktionen
tyder ikke pá, at a2’4’s læsemáde kan være identisk med *A’s og
*Esv’s.
A 278-80, B 265, C 285, cf. indl. p. xlvii.
20. I forbindelse med indledningens diskussion af disse læse-
máder kunne det være fristende at se forkortelsen i B som en
folge af overspringelsen af en replik i det postulerede for *B og
*C fælles mellemled z, hvis læsemáde var bevaret i C. Det i indl.
6 Et lignende forhold mellem A’s og BC’s gengivelse af teologisk
lærdomsstof forekommer tilsyneladende bl.a. A 77 (om helvede)
“er firir er buin syndugum monnum” A3, “enn oss syndvgvm
monnvm kvavl” b3 (= A4-gr.?): B 63-64 “enn oss tvifollð kvol” B1
(B2 lakune), C 76 “enn oss [torvelld kvol (tvefólld gróf C3)” C2,3.
Cf. med BC’s læsemáde Fritzner 1, p. 787 f., artiklen “helvíti”.
6 Cf. f.eks. C’s læsemáde 293-96, behandlet i indl. p. liii f.