Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.11.1983, Side 378

122
anf^rte paralleltilfælde i B viser dog, at der ikke behover at være
sammenhæng mellem B’s og C’s læsemáder, og der kan som be-
mærket i indl. sættes spargsmálstegn ved A’s ubetingede prior-
itet. En nojagtig parallel til C’s læsemáde med gentagelse af
inquit uden replikskifte fælles for alle tekster forekommer
ganske vist ikke, men cf. dog A 148, B 133, C 151, hvor gen-
tagelse forekommer i forbindelse med indirekte tale.7
B 274, C 294, cf. indl. p. XLVm.
A 283-84, B 269-70, C 289-91, cf. indl. p. L f.
A 286-89, B 273-76, C 293-96, cf. indl. p. Lm f.
A 293, B 280, C 301-304
21. A’s læsemáde “Vertu oft abænum” A3A4-gr., cf. var.app.,
virker sá abrupt i forhold til den tilsvarende læsemáde i B (= B2,
cf. var.app.) og C (“vardveit þv þig vel .. . - og ver opt aa
bænvmm” C2), at der næppe kan være tvivl om, at A-redaktoren
har forkortet teksten. Cf. dog Appendiks 2.
A 322-37, B 299-305, C 318
22. I B1'2 og C3, cf. var.app., findes næsten identiske versioner
af en stereotyp “from” epilog, mens C2 er uden epilog. A3 har en
epilog, som angiveligt stammer fra en af Flatebogens skrivere,
cf. indl. p. LXI, og eftersom kun enkelte af A4-gr.’s hándskrifter
indeholder epilogagtige afslutninger, som er indbyrdes forskel-
lige, se A 322 var.app., er der grund til at antage, at *A4, eller i
hvert tilfælde *Ab, har manglet epilog. Det er sáledes umuligt at
afgore, om BC’s epilog er indkommet i det postulerede for *B og
*C fælles mellemled z, eller om den har været i *Esv.
7 Uregelmæssigheder i forbindelse med inquits form og placering
forekommer i alle de her behandlede hándskrifter. En del af dem er
utvivlsomt indkommet ved skrivningen af de aktuelle hándskrifter,
andre synes at være karakteristiske for den enkelte tekstform, cf.
om C indl. p. xlix f.