Fróðskaparrit - 01.01.1987, Blaðsíða 124

128
SØGAN UM NÁTASJÚKUNA í FØROYUM
vinmaður R. K. Rasmussens, millum
annað: »Det gør mig ondt at mátte gá imod
dr. A. Vaag (tidligere Rasmussen). Dr.
Vaag har i det págældende spørgsmál gjort
en stor indsats ved at opstille og afgrænse
sygdommen »primær epidemisk alve-
olopneumoni«. Som han selv skriver er ar-
tiklen herom kort og koncentreret, men
dog udtømmende med hensyn til alle klin-
iske karakteristika. Dr. Vaag har derved
pá en særdeles smuk máde indflettet sig i
rækken af de pá Færøerne virkende læger,
som lige fra Panums dage har beriget vor
medicinske viden. Men æthiologien til
denne lidelse fandt han ikke, det gjorde R.
K. Rasmussen.«
Arthur Vaag18 fekk 10.000 kr. í heiðurs-
Rasmussen umbering fyri tær skuldseting-
ar, sum hann hevði lagt hann undir.
Arthur Vaag18 fekk 10.000 kr í heiðurs-
gávu frá tí danska læknafelagnum fyri lut
sín í uppgreiðingini, men ikki fyrr enn í
1958.
At enda eri eg komin til hesa niðurløgu:
Øðrumegin vil eg reinsa R. K. Rasmus-
sen fyri tær skuldsetingar, sum hann er
lagdur undir, eisini seinni í blaðgreinum,1
at hann skal hava hildið sínar hugsanir um
psittacosis-farsóttina í Føroyum fyri seg
sjálvan í fleiri ár og á henda hátt tarnað
uppgreiðingini. At R. K. Rasmussen er
heilt ósekur í skuldsetingunum, sæst skil-
liga av hesari frágreiðing.
R. K. Rasmussen skrivaði sjálvur ferð
eftir ferð, at tað sum hann veit um hesa
sjúku, hevur hann fyrst og fremst frá Arthur
Vaag, tí sjálvur segði hann seg ikki hava
sæð nakran tilburð av sjúkuni.
Til tess at gera tað heilt greitt, fari eg at
endurgeva brot úr grein hjá Hans Debes
Joensen,19 fyrrverandi landslækna í »Uge-
skrift for Læger« t. 22. juni 1950: »For
enhver, der er inde i forholdet, stár sagen
nemlig ganske klar: Dr. Arthur Vaag (tidli-
gere Rasmussen) var ubestridt den første,
der pá Færøerne iagttog og beskrev den
sygdom, som han selv kaldte »primær epi-
demisk alveolopneumoni«, men dr. R. K.
Rasmussen, Eiði, var lige sá ubestridt den,
der pá grundlag af andres — først og frem-
mest dr. Vaags - iagttagelser og beskrivel-
ser i et grundigt og forbilledligt arbejde
konkluderede, at der var en til vished
grænsende sandsynlighed for, at denne syg-
dom var identisk med psittacosis, og — hvad
ning - at stormfuglens endnu ikke flyve-
dygtige unge, fulmaris glacialis, var syg-
dommens ársag. Disse to forhold stár uden
for enhver diskussion«.
Fyri hetta varð R. K. Rasmussen av røtt-
um heiðraður á lærda háskúlanum í Keyp-
mannahavn t. 3. oktober 1950.
Hinumegin má sigast, at Arthur Vaag
fekk ov lítla viðurkenning fyri tað framúr-
skarandi kliniska arbeiði, sum hann gjørdi
í 1934, og sum hevði sín stóra lut í, at henda
herviliga umfarssjúka varð avdúkað so
skjótt, sum hon veruliga varð.
Keldur.
1. Dagblaðið, m.a. 25/10 og 30/10 1985.
2. C.H. Wiirtzen: Seks tilfælde av psittacosis og en
oversigt over sygdommen. Ugeskrift for Læger
1930, bls. 907.
3. Otto Moltke: Fire tilfælde av psittacosis hos
mennesker. U.f.L. 1932, bls. 78.
4. Skjal frá 1939 á Føroya Landsskjalasavni.
5. Arthur A. Rasmussen: Primær epidemisk alve-
olopneumoni. U.f.L. 1934, bls. 691.
6. Medicinalberetning for Færøernes Amtslæge-
kreds for áret 1936.