Fróðskaparrit - 01.01.1987, Blaðsíða 129

TVÆR FØROYSKAR DOKTARARITGERÐIR
133
belige arbejdsfelt inden for perioden ca.
1880—1939. Betydningen af dette indsam-
lede materiale understreges yderligere af,
at størstedelen af informanterne er født i
perioden 1900-1920, og at mange er født
før 1900. Nár vi betænker, at vi nu lever i
det herrens ár 1987, skulle det være unød-
vendigt yderligere at kommentere betyd-
ningen af dette faktum.
Jeg har haft lejlighed til — gennem stik-
prøver — at gennemse et stort antal spørge-
skemaer, som jeg har fáet udleveret af præ-
ses pá forlangenđe, og jeg har selv stáet for
udvælgelsen i doktorandens omhyggeligt
systemateriserede arkiv. Dertil har jeg gen-
nemgáet et stort antal afskrifter af bándop-
tagelser. Alle, som har beskæftiget sig med
den slags akademisk slavearbejde, ved,
hvor tidskrævende det er at omdanne sá-
danne indsamlede data til brugbart histo-
risk kildemateriale. (I hvert fald plejer jeg
selv at bruge det meste af en arbejdsdag per
optaget time). Jeg har kontrolleret, at for-
fatteren derefter - sável fra spørgeskema-
erne som fra de afskrevne bándoptagelser
- har excerperet meget store dele af det
indsamlede materiale tematisk, først groft
efter spørgsmálenes organisering, derefter
yderligere i mere underordnede deltemaer.
Pá hvert kort har han anført kildenum-
mer, bygd, informantens alder og køn,
samt oplysninger, der muliggør kontrol af
informantens identitet. Uden at have fun-
det det nødvendigt at fastslá noget nøjagtigt
tal har jeg konstateret, at det drejer sig om
flere tusinde sedler.
Et metodisk problem ved den praktiske
anvendelse af indsamlet materiale af denne
art vil naturligvis være, i hvor høj grad, de
udsagn, som læseren præsenteres for, er
repræsentative. Læseren har ingen mulig-
hed for at kontrollere, om forfatteren har
udeladt kontradiktoriske udsagn, som ville
forstyrre eller ligefrem modsige det, han
ønsker at meddele sine læsere. Men - at der
ikke er sket en selektiv anvendelse av kilde-
materialet, mener jeg med sikkerhed at
have konstateret ved talrige stikprøver.
Ifølge sagens natur er ikke alle besvarelser
ens. Alle informanter har ikke været udsat
for de samme oplevelser. Selve livets utalli-
ge variationsmuligheder og oplevelsessitu-
ationer gør dette til en selvfølgelighed. Alle
erindrer ikke den samme situations detaljer
pá samme máde. Alligevel er alle - eller i
hvert fald næsten alle - informanterne pro-
dukter af et samfund under stærk omdan-
nelse, i en prcces, som de selv var med til at
præge. Man sporer i materialet ligefrem en
glæde og en stolthed hos informanterne
over at have været med til med deres slid-
somme arbejde at skabe grundlaget for det
moderne færøske samfund.
Jeg mener at kunne forsikre læseren om,
at Jóan Pauli Joensen har været hæderlig og
nidkær i sin omgængelse med det materiale,
som danner grundlaget for hans videnska-
belige arbejder.
En interessant del af det utrykte materi-
ale er de handelsregnskaber og andre arki-
valier fra báde store virksomheder og smá
butikker, som ikke kun giver indblik i det
færøske gennemsnitsmenneskes funda-
mentale fysiske behov, men ogsá belyser
sociale relationer og afhængighedsforhold.
Ogsá samtidige breve og interessante me-
moirer inddrages som kildemateriale. Ud
over det af ham selv fremskaffede kildema-
teriale har han naturligvis benyttet - sávidt
jeg kan se - al væsentlig trykt litteratur om
emnet, sável færøsk som udenlandsk, sável
deskriptive som mere teoretiske fremstil-