Fróðskaparrit - 01.01.1987, Blaðsíða 149

Fróðskaparrit - 01.01.1987, Blaðsíða 149
TVÆR FØROYSKAR DOKTARARITGERÐIR 153 Debatten om kirkesproget er en drama- tisk debat, hvor irrationelle og mystiske - eller ligefrem mytiske - »argumenter« nemt sniger sig ind. Og bliver til sidst til po- litik! Da sprogsagen jo var en substantiel del af hele den nationale debat, i virkeligheden det bærende fundament under hele den na- tionale bevægelse - blev ogsá striden om kirkesproget en del af denne. Problemet »nationalitet og kristendom« fár derved sit eget filosofiske indhold. Den nationale del kan pege pá modersmálet som det kende- tegn, Gud har givet hver nation som sær- kende - i grunden i Herders forstand; de antinationale peger ikke blot pá praktiske vanskeligheder og uheldige politiske kon- sekvenser. Derfor hævdes det gang pá gang i kilderne, ikke mindst i de nye nationalisti- ske sange, som jo er særdeles vigtige kilder til hele den nye psykologiske sammen- hæng, at det er en religiøs pligt at bevare de nationale egendommeligheder - og herun- der især sproget - som forsynet har begavet hver enkelt nation med og dermed gjort dem til nationer og ikke kun til umælende species af homo sapiens. Det er interessant at iagttage - og det er ogsá blevet iagttaget før - at der fra modsat side, fra den antinationale side, produceres teologiske beviser for, at nationalisme er syndig (»bunder i det syndige«, med den danske præst Emil Bruuns ord), derved at sprogforskellighederne har deres oprindel- se i synden, idet der henvises til syndefaldet og sprogforvirringen i Babel i tidernes mor- gen. Ligeledes mobiliseres pinsens bibelske tungetale, dog ikke med fuld logisk konsek- vens fra disse politiske teologers side. Dette gør respondenten ogsá opmærk- som pá. Men jeg savner alligevel - i en kir- kehistorisk afhandling - en dybere indtræn- gen i denne ret bizarre religiøse/dogmati- ske problematik, ogsá med opsøgte sam- menligninger. Med debatten om kirkespro- get fár hele den overordnede debat om- kring og inden for den nationale bevægelse visse religiøse overtoner, som ogsá fik be- tydning for den senere politiske udvikling. Der søges at kaste et skær af ugudelighed over den voksende selvstændighedsbevæ- gelse, som ogsá pá det religiøse omráde vil- le vrage árhundredegamle traditioner. Dens beskedne krav var i grunden begræn- set til ligestilling mellem færøsk og dansk sprog i kirkerne, idet man var fuldt klar over de »praktiske vanskeligheder.« Her gøres der interessante sammenlig- ninger med Jarle Bondeviks undersøgelser af den norske højkirkelige reaktion mod brugen af landsmálet som kirkesprog. »Føringafelags« krav om større rettighe- der for færøsk i kirkerne havde stáet som et dødt resolutionspunkt, til den djærve og ra- dikale højkirkelige præst A. C. Evensen i 1902 brød isen med sin første prædiken pá færøsk i Skopun kirke. Derefter kunne fær- øsk ikke være — i hvert fald ikke officielt - et ugudeligt eller gudsbespotteligt kommu- nikationsinstrument. A. C. Evensen var med sine prædikener pá de sákaldte folkemøder ude i den frie natur begyndt at give sine landsmænd lov til at høre deres modersmál som sakralt sprog, og der er i kilderne belæg for en endda sær- deles positiv modtagelse. Disse omráder lá uden for danske autoriteters domæne og kunne ikke forbydes. Jacob Dahls prædikener i Menighedshu- set i Tórshavn fra 1908 kunne heller ikke forbydes, da huset ikke var en statsinstitu- tion, men ejet af menigheden selv. Hans
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56
Blaðsíða 57
Blaðsíða 58
Blaðsíða 59
Blaðsíða 60
Blaðsíða 61
Blaðsíða 62
Blaðsíða 63
Blaðsíða 64
Blaðsíða 65
Blaðsíða 66
Blaðsíða 67
Blaðsíða 68
Blaðsíða 69
Blaðsíða 70
Blaðsíða 71
Blaðsíða 72
Blaðsíða 73
Blaðsíða 74
Blaðsíða 75
Blaðsíða 76
Blaðsíða 77
Blaðsíða 78
Blaðsíða 79
Blaðsíða 80
Blaðsíða 81
Blaðsíða 82
Blaðsíða 83
Blaðsíða 84
Blaðsíða 85
Blaðsíða 86
Blaðsíða 87
Blaðsíða 88
Blaðsíða 89
Blaðsíða 90
Blaðsíða 91
Blaðsíða 92
Blaðsíða 93
Blaðsíða 94
Blaðsíða 95
Blaðsíða 96
Blaðsíða 97
Blaðsíða 98
Blaðsíða 99
Blaðsíða 100
Blaðsíða 101
Blaðsíða 102
Blaðsíða 103
Blaðsíða 104
Blaðsíða 105
Blaðsíða 106
Blaðsíða 107
Blaðsíða 108
Blaðsíða 109
Blaðsíða 110
Blaðsíða 111
Blaðsíða 112
Blaðsíða 113
Blaðsíða 114
Blaðsíða 115
Blaðsíða 116
Blaðsíða 117
Blaðsíða 118
Blaðsíða 119
Blaðsíða 120
Blaðsíða 121
Blaðsíða 122
Blaðsíða 123
Blaðsíða 124
Blaðsíða 125
Blaðsíða 126
Blaðsíða 127
Blaðsíða 128
Blaðsíða 129
Blaðsíða 130
Blaðsíða 131
Blaðsíða 132
Blaðsíða 133
Blaðsíða 134
Blaðsíða 135
Blaðsíða 136
Blaðsíða 137
Blaðsíða 138
Blaðsíða 139
Blaðsíða 140
Blaðsíða 141
Blaðsíða 142
Blaðsíða 143
Blaðsíða 144
Blaðsíða 145
Blaðsíða 146
Blaðsíða 147
Blaðsíða 148
Blaðsíða 149
Blaðsíða 150
Blaðsíða 151
Blaðsíða 152
Blaðsíða 153
Blaðsíða 154
Blaðsíða 155
Blaðsíða 156
Blaðsíða 157
Blaðsíða 158
Blaðsíða 159
Blaðsíða 160

x

Fróðskaparrit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Fróðskaparrit
https://timarit.is/publication/15

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.