Fróðskaparrit - 01.01.1987, Blaðsíða 141

TVÆR FØROYSKAR DOKTARARITGERÐIR
145
lustrative eksempler fra det gamle samfund
- i forfatterens terminologi »bondesamfun-
det«.
Denne oversigt er, som forfatteren selv
gør opmærksom pá (s. 13) deskriptiv, og te-
oretiske problemer indgár kun lidt i frem-
stillingen. Formen er systematisk fortællen-
de, med hyppige, men velvalgte citater fra
kildematerialet. Heri ligger sável fordele
som begrænsninger. Hensigten med bogen
er angiveligt, at den skal kunne læses med
udbytte af et bredt publikum, som nok ville
finde teoretiske udredninger mindre inte-
ressante og forstáelige end mere jordnære
oplysninger om konkrete forhold i det sam-
fund, hvoraf læserne selv er en del, og som
er selve baggrunden for deres nutidige hi-
storiske og sociale situation. Kildemateri-
alets anvendelse har jeg, som nævnt, kon-
trolleret og fundet dets anvendelse hæder-
lig og forsvarlig, og faktisk havde jeg ikke
ventet andet. Man kunne dog have ønsket
sig visse oplæg til metodologiske og teoreti-
ske diskussioner og tilgange, som ogsá det
ikke-akademiske publikum ville være i
stand til at følge og engagere sig i.
Ifølge sagens natur er det vanskeligt fag-
ligt distinkt at placere emnet og perioden.
Selv om emnets substans klart er historisk
orienteret, tangerer det en række discipliner
som moderne kulturhistorie, etnologi, øko-
nomisk og social historie m.f. Alle disse dis-
cipliners metoder indgár i behandlingen og
beherskes i det væsentlige med den for forfat-
teren karakteristiske nøgterne sans. Denne
hans lidt større nøgternhed begrænser iøv-
rigt somme tider den mulighed for liv, som
hans fremstillinger mange gange kunne have
fáet - især i forbindelse med menneskelivets
mere bizarre tilskikkelser.
Et af mine sidste kritik- og diskussions-
punkter skal være forfatterens næsten tota-
le mangel pá interesse for politiske forhold
- for den politiske ramme omkring dette
samfund af fisk og mennesker. Den politi-
ske historie i bredere forstand havde gan-
ske givet betydning som forklarende faktor
for forstáelsen af andre aspekter, der ind-
gár i udviklingen. De færøske fiskere og
deres familier var jo ogsá politiske objekter
som vælgere. Man kunne have ønsket en
kort behandling af færøske (og máske ogsá
danske) politikeres tanker om det færøske
samfunds udvikling og sammensætning og
fordelingen af samfundets goder, netop i en
tid, da arbejdsmarkedet organiseres og nye
ideologier importeres. For selv om den
ydre politiske kamp stod om spørgsmálet
om større selvstyre eller den gamle bestá-
ende ordning, sá stod den indre politiske
kamp netop om den største vælgergruppes
- fiskerfamiliernes - stemmer.
Man vil dog se, at Jóan Pauli Joensen i
bogen »Folk og fisk« (1985) og med tilløb i
»Fiskafólk« (man fár ved at læse disse bø-
gers titler ligefrem chiastiske associati-
oner!) - især i beskrivelsen af sociale for-
hold i den store handelsbygd Tvøroyri - til-
lægger de politiske forhold større interesse
end han gør i sine tidligere arbejder. Det er
et tegn pá udvikling.
Jeg vil slutte min vurdering af Jóan Pauli
Joensens indsats som forsker med nogle be-
tragtninger over selve grundtemaet.
Der kan ikke herske tvivl om, at dokto-
randen har givet en indgáende beskrivelse af
sável kvalitativ som kvantitativ samfunds-
forvandling og har beskrevet de væsentlige
elementer i denne transformation.
Personlig sidder jeg tilbage med spørgs-
málet, om den store sociale revolution, der
skete med skibsfiskeriets udvikling, nu